Politi tilkaldt: Kanonslag kastet tæt på populær natklub

Sent på natten blev en patrulje fra Fyns Politi sendt til Crazy Daisy i Svendborg, hvor der blev kastet med kanonslag. 

Fra den fredag 27. december er det lovligt at anvende fyrværkeri, og det kunne høres i Svendborg og andre fynske byer fredag aften, hvor fjerne brag og farverige lysglimt er blevet en del af bybilledet i dagene op til nytår.

Natten til lørdag blev de høje brag dog for meget for en gruppe mennesker på parkeringspladsen foran natklubben Crazy Daisy i Svendborg.

Klokken 3.49 blev der på parkeringspladsen tæt på natklubben i Frederiksgade kastet med kanonslag hen mod bygningen. Et kanonslag er ulovligt og giver en kraftig eksplosion.

Det siger loven

Det fik nogle af de tilstedeværende i nattelivet til at ringe efter politiet. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist.

- Vi har mistanke om, at det kunne være én person, men det kunne ikke bevises, siger Kenneth Taanquist.

Derfor blev der ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser i forbindelse med kastet af fyrværkeri.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden, og det er uvist, om fyrværkeriet blev kastet direkte mod andre personer i nattelivet.

De fem fyrværkeriråd

Oversigt

    Oversigt