Politiet leder efter vidner: 26-årig kvinde forsøgt voldtaget

Natten til søndag blev en 26-årig kvinde forsøgt voldtaget på Nyborgvej i Svendborg. Fyns Politi søger vidner i sagen.

Natten til søndag fik Fyns Politi en anmeldelse fra den 26-årige kvinde om at en mand havde forsøgt at voldtage hende. 

Hun var på vej hjem fra byen og gik fra Svendborg Centrum ad Nyborgvej. Klokken ca. 02.40 blev hun antastet af en mand, der kom bagfra. Han pressede hende ud i noget budsskads og ned på jorden. 

 
 
Foto: Ole Holbech

 Men ifølge Fyns Politi skreg kvinden om hjælp og gjorde modstand - og det fik manden til at opgive og stikke af. Et vidne hjalp kvinden efterfølgende.

Voldtægtsforsøget skete på Nyborgvej omkring Rottefældeskoven og Kobberbækstien. 

Fyns Politi søger nu vidner og informationer i sagen. 

Manden beskrives som: 

  • 25-30 år gammel
  • 180-190 centimeter høj
  • Almindelig til spinkel af bygning. 
  • Han er lys i huden - og har halvlangt lyst og "uglet" hår - måske lidt forhutlet af udseende
  • Han talte dansk
  • Han var iført lyse cowboybukser, lys konditrøje/sweatshirt med store hvide og blå felter/tern og lyse kondisko

Har du oplysninger i sagen så kontakt Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt