Når årets rottefælderevy rammer de skrå brædder, vil ikke alt være, som det plejer.
Revyen flytter nemlig fra de traditionelle rammer på Caroline Amalie Vej i Svendborg til Svendborg Teater.
Det gør den for at skabe mere plads og for at øge trygheden for gæsterne i en tid med corona.
Plads til store grin
Den øgede plads skal bidrage til, at revyen bliver mere corona-sikker for tilskuerne.
Du kan se en forsmag på årets revy på Rottefældens her.
- Det eneste, der smitter, er latteren, siger revydirektør Pia Ullehus i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Der vil være god plads mellem folk, så hvis man nogensinde skulle invitere svigermor med, skulle det være i år.
Selvom mange ting i år er anderledes, er der stadig ting, der forbliver ved det gamle. Der vil traditionen tro serveres en revy-platte, der i år får en overhaling af den lokale kok Jakob Hirsch.
Pia Ullehus forsikrer også om, at revyen som altid vil være tætpakket og fyldt med alt det, der gør rottefælden hyggelig.
Rottefælden 2021 spilles i perioden 3. juni til 14. august 2021.