Se videoen: Verdens længste vinge transporteret over Fyn

Selv om kæmpevingen blev transporteret over Fyn natten til søndag, trak det spektakulære syn fynboerne ud til vejen for at få et glimt.

Lørdag aften fra klokken 23 blev verdens længste vinge produceret af SSP Technology fragtet fra Kirkeby på Sydfyn til Esbjerg af transportfirmaet DSV.

Som du kan se i videoen øverst i artiklen, var transporten af den 88,5 meter lange vinge et stort tilløbsstykke for fynboer på ruten (se ruten på kortet nederst i artiklen). Det gik langsomt, men sikkert fremad.

 SSP Technology har i halvandet år arbejdet på den enorme testvinge. Med på ruten, der gik via Svendborgmotorvejen og E20, havde chaufføren fire følgebiler. Vogntoget målte i alt 98 meter.

Det meste af ruten gik langsomt, særligt i sving og rundkørsler, men på motorvejen nåede særtransporten op på 60 kilometer i timen.

Verdens længste vinge blev transporteret over Lillebæltsbroen mod Esbjerg, hvor den nåede frem tidligt søndag morgen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du er velkommen til at uploade dine egne billeder og videoer på TV 2/FYNs Facebook-side. Der er allerede uploadet flere videoer:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt