Sexvideo fremvist i retten

En 16-årig dreng er ved retten i Svendborg tiltalt for seksuelle overgreb mod tre piger fra hans skole. Onsdag fremviste forsvaren en video med det seksuelle samvær.

Hele dagen lyttede forsvarer og anklager til forklaringerne fra de unge vidner fra ungdomsklubben Cosmos på Nymarksskolen.

Den alvorligste anklage mod den 16-årige er voldtægt af en mindreårig pige. Men i retten viste forsvareren en video, som drengen optog mens de to havde sex.

- Det her burde ikke være en straffesag. Det handler om nogle sociale forhold, som forældre ikke tror, at deres børn deltager i. Heldigvis kunne vi i dag fremvise en video, der beviser, at der ikke har været tale om tvang, men om både initiativ, nydelse og den slags ting, siger forsvarer Hans Boserup

Anklageren fastholder, trods videoen, at drengen skal dømmes. Han argumenterer, at pigens medvirken kun skyldes at hun først har været truet og udsat for vold.

- Det er min opfattelse, at der er ført bevis for, at anklaget har gjort sig skyldig i anklagerne, og jeg mener, at der skal ske domsfældelse for alle tre forhold, siger anklager Peter Nygaard-Hansen.

Ud over voldtægten er den 16-årige dreng tiltalt for oralsex og for at forsøge at tvinge en pige til oralsex. Og altså alle tre forhold er foregået med mindreårige piger.

Der falder dom i sagen på mandag. Anklageren går efter ungdomssanktion, altså behandling og frihedsberøvelse i to år.

Oversigt

    Oversigt