Sidste dag med royal på Sydfyn: Kun få chancer for at fange dronningen

Fredag er sidste dag, hvor Kongeskibet Dannebrog ligger til kajs ved havnen i Svendborg. Royalister kan se frem til en hård kamp om at spotte dronningen.

 Der bliver kamp om kamerapladserne når dronningen fredag siger farvel til Svendborg. Modsat torsdag bliver dronningen ikke kørt i Svendborgs gader med karet. Derfor er der størst chance for at spotte dronningen, når hun og Kongeskibet Dannebrog stævner ud.

Kan du ikke se kortet, så klik her.

Dårligt vejr kan blive en udfordring

Det er ikke kun et kort program, der kan blive et problem for borgere, der gerne vil møde dronningen. Også vejrguderne vil vise sig fra deres mere drilske side. 

Ifølge TV 2/Vejret skal både dronning og følge forvente nedbør og temperaturer omkring 17 grader. Dermed bliver fredagens vejr noget anderledes end dronningens første dag i Svendborg. 

Torsdag bød på høj sol og temperaturer over 20 grader. 

Dronningen var blandt andet forbi købstadens rådhus, samt Byparken i Svendborg.