Snart bliver det afgjort: Skal fynske Hjalte spille i verdens bedste liga?

Torsdag til lørdag vælges nye spillere til NFL, den bedste liga i amerikansk fodbold. Fynske Hjalte Froholdt kan blive en af dem. - Det er det ultimative mål, siger han.

22-årige Hjalte Froholdt fra Svendborg er godt i gang med at gøre noget temmelig ekstraordinært.

quote Det lå ikke i kortene, at Hjalte skulle ende på så højt et niveau.

Jan Sørensen, tidligere træner

Tilbage i 2008 stiftede han for første gang bekendtskab med sportsgrenen amerikansk fodbold i klubben Svendborg Admirals. I løbet af de kommende dage kan han blive blandt den håndfuld af håbefulde talenter, der bliver en del af den bedste amerikanske liga - NFL, National Football Association.

Det ultimative mål

Hvis Hjalte Froholdt bliver valgt, sker det ved den årlige NFL Draft: Et arrangement, hvor de 32 hold i NFL på skift vælger de spillere, de ønsker på deres hold.

- Det ultimative mål er blive draftet som den anden dansker nogensinde. Jeg tænker ikke over, hvilken runde jeg bliver valgt i. Jeg ved, hvem jeg er som spiller, og jeg ved, at jeg nok skal få succes, siger Hjalte Froholdt til TV 2/Fyn.

I øjeblikket opholder han sig i den amerikanske stat Arkansas, hvor han senest har spillet for Arkansas Razorbacks ved University of Arkansas. Det er blandt andet hans resultater på dette hold, der har gjort ham interessant for talentspejderne i NFL.

Fakta: Sådan foregår NFL Draft

Op til NFL Draften træner Hjalte Froholdt ofte i træningsfaciliteterne hos hans gamle hold, Arkansas Razorbacks.
Op til NFL Draften træner Hjalte Froholdt ofte i træningsfaciliteterne hos hans gamle hold, Arkansas Razorbacks.
Foto: Jonas Bertelsen

Tidligere træner: - Det lå ikke i kortene

Amerikanske medier og rapporter beskriver Hjalte Froholdt som en spiller, der er moden og har hovedet skruet ordentligt på. Flere ranglister over atleter, der kan ende i NFL, placerer ham blandt de allerbedste.

Men spørger man Jan Sørensen, der er en af Hjalte Froholdts tidligere trænere i Svendborg Admirals, har det ikke altid været tydeligt, at det skulle gå Froholdt så godt.

- Det lå ikke i kortene, at Hjalte skulle ende på så højt et niveau. Jeg har snakket med flere om, at han ikke skilte sig ud som et talent dengang. Men han var dedikeret, og det er det, der er kommet ham til gode siden da, siger Jan Sørensen.

Selvom det er længe siden, Hjalte Froholdt satte sine ben i klubben Svendborg Admirals, har han stadig den fynske klub med sig i hjertet.

- Det var der, jeg lærte at elske amerikansk fodbold, husker han.

- Dengang har jeg ikke tænkt, at jeg ville kunne opnå det, jeg er ved at opnå nu. Det stammer tilbage fra Admirals, trænerne og hele den måde, klubben var sat op på. Det var hårdt, men jeg satte en ære i det.

Hvis Hjalte Froholdt bliver valgt til NFL, sker det på et tidspunkt mellem torsdag og lørdag.

De kommende NFL-spillere vælges over flere runder, og Hjalte Froholdt spås af flere medier til at blive valgt i fjerde runde, der finder sted lørdag.

Oversigt

    Oversigt