Spritbilist brækkede ryggen i solouheld

Det endte helt galt for en spirituspåvirket bilist, da han natten til lørdag kørte galt ved Gudbjerg på Sydfyn.

Klokken var fem minutter i to natten til lørdag, da Fyns Politi fik en anmeldelse om et grimt solouheld på Mullerupvej på Sydfyn.

En 29-årig mand fra lokalområdet, som var påvirket af alkohol, havde mistet kontrollen over sin bil i en højresvingskurve, hvorefter han fortsatte 50 meter ind over en mark.

Herefter fortsætter bilen over et tre meter højt buskads, hvorefter den lander på taget og glider ind i en traktor, der står i indkørslen til en ejendom på Mullerupvej.

 

 

Det forklarer vagthavende ved Fyns Politi Lars Fredensborg.

Traktoren fik en del skader efter mødet med bilen, men langt værre gik det for den mandlige fører af bilen.

Ifølge Lars Fredensborg er den forulykkede bilist nu indlagt på OUH, da han formentlig har brækket ryggen samt det ene ben.

Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, inden der eventuelt bliver rejst sigtelse mod den 29-årige. 

Oversigt

    Oversigt