Stadig ingen spor efter forsvundet mand

En 55-årig mand fra Svendborg, som har været forsvundet siden lørdag den 3. marts, er stadig efterlyst.

Fyns Politi leder fortsat efter en 55-årig mand fra Svendborg, som blev meldt savnet om eftermiddagen lørdag den 3. marts.

Pårørende til manden har fortalt politiet, at han er den type, der hellere tager sin bil til at køre væk i end offentlig transport.

Blandt andet derfor formoder Fyns Politi, at han stadig er på Fyn, fordi hans lyseblå/grå Audi A3 ikke er blevet fanget af politiets nummerpladegenkendelsessystemer.

Manden beskrives som cirka 185 centimeter høj, almindelig af bygning og med tre millimeter langt hår og gråt skæg.

Han er med stor sandsynlighed iført en koboltblå fiber/nylon-vinterjakke med hætte, petroleumsfarvet fleecetrøje, blå cowboybukser og mørkebrune Helly Hansen-støvler. 

Den lyseblå/grå Audi A3 har registreringsnummer BB 73 389.

Oversigt

    Oversigt