Stigende antal ældre i flere fynske kommuner

Mens de yngre i stigende grad forlader landets yderkommuner og søger mod byerne, bliver de ældre boende. På Langeland er det ikke en tendens, som skræmmer borgmesteren.

Væksten er truet på blandt andet Nordfyn, Svendborg og Langeland.

Arbejdsmarkedet i udkantskommunerne vil blive forringet de kommende år på grund af et stigende antal ældre. Det viser en ny analyser af Nykredit.

Flere ældre i udkanten

Antallet af danskere over 65 år kommer til at stige kraftigt de næste ti år.

Og det er simpelthen fordi de unge flytter fra udkantskommunerne, alt imens de ældre bliver boende.

I de kommuner, hvor man regner med den kraftigste stigning i antallet af ældre vil antallet stige fra omkring 23 procent af befolkningen til at blive mere end 28 procent af lokalbefolkningen.

Langeland er opmærksomme men positive

Langelands Borgmester Bjarne Nielsen (V) erkender at det er en udfordring, når gennemsnitsalderen stiger og stiger. Alligevel er han positiv.

- Det betyder selvfølgelig meget. Men modsat vil jeg sige, at det var en katastrofe, hvis de unge mennesker ikke tog herfra for at få en uddannelse. Og når de så har fået en uddannelse, så kan vi håbe på, at nogle af dem vil bosætte sig her igen og arbejde på Fyn.

Borgmesteren mener nemlig, at det sagtens kan betale sig at bo på Langeland og arbejde på Fyn.

- Sådan som det ser ud nu, er det jo billigt at bosætte sig på Langeland og pendle til Fyn og arbejde. Så det håber jeg selvfølgelig på vil ske.

Oversigt

    Oversigt