Stine Bramsen: Tak for alle hilsnerne

Sangerinden Stine Bramsens knap to år gamle søn faldt lørdag ud af et vindue på første sal og blev kvæstet. Siden er det væltet ind med støtte på de sociale medier.

Lige før sangerinden Stine Bramsen lørdag aften skulle på scenen til Høje Bøge Open Air i Svendborg, faldt hendes godt halvandet år gamle søn Alfred ud af et vindue i backstagelokalet.

Koncerten blev aflyst, og Stine Bramsen og hendes søn kørt til Odense Universitetshospital, hvor drengen blev undersøgt.

Hendes agent Torben Ravn oplyser søndag aften, at sønnens tilstand er stabil, men at lægerne holder ham under observation.

- På vegne af Stine Bramsen skal jeg først og fremmest takke for de varme tanker fra svendborgenserne og samtidig beklage over for de skuffede fans, at hun kort før showstart måtte aflyse koncerten på Høje Bøge Stadion i går aftes, skriver han til Ekstra Bladet.

Varme hilsner og støtte til både Stine Bramsen og hendes søn er siden ulykken strømmet ind på de sociale medier, og nu svarer hun for første gang siden ulykken tilbage.

- Tak for alle hilsnerne, skriver Stine Bramsen på Instagram, hvor hun har lagt et billede ud fra hospitalet af sin søns små fødder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt