Strandvejr på vej: Fynsk livredder advarer mod strøm i havet

Selv om der også findes farlige hestehuller nogle steder i vandet omkring Fyn, er det en god idé generelt at undersøge, hvordan strømmen i badevandet er, siger livredder fra Christiansminde ved Svendborg. 

Det er ikke ufarligt at kaste sig i havet og tage en svømmetur, også selv om man kender stranden udmærket.

Tidligere på ugen blev tre brødre på 6, 8 og 11 år taget af strømmen og trukket til havs i Hornbæk Havn i Nordsjælland. Det skyldes formentlig et revlehul - også kaldet hestehul - der findes i området.

Sådan redder du andre ud af et revlehul

Sådan nogle huller findes også på Fyn, men ikke i lige så høj grad. Til gengæld skal svømmere især ved Christiansminde i Svendborg være opmærksomme på, at strømmen går på tværs af kysten - i modsætning til revlehuller, hvor strømmen kan tage svømmeren til havs.

- Der er to til fire knob strøm, og det er rigtig meget, siger livredder ved Christiansminde Christian Bjerring Holm Jørgensen. 

- Det er ikke noget, man kan svømme imod - heller ikke som dygtig svømmer, forklarer han.

Livredder ved Christiansminde Christian Bjerring Holm Jørgensen advarer mod strømmen i havet.

Sådan skal du gøre

Ved hestehuller er en god huskeregel, at man skal svømme på tværs for at komme væk fra strømmen, men det gælder eksempelvis ikke ved Christiansminde. 

- Havner man ude i den her strøm, skal man på ingen måde prøve at bekæmpe den. Man skal ikke svømme mod den. Selv rigtig dygtige svømmere kan ikke, og de bliver udmattede, og så opstår der en farlig situation, hvor de går under, siger Christian Bjerring Holm Jørgensen.

- Det, man skal gøre, er at svømme ind mod land. Her (ved Christiansminde, red.) går strømmen langs kysten -  i forhold til et revlehul, hvor den går udad. Når strømmen går langs kysten, skal man svømme indad, så kan man komme ind til land igen, forklarer Christian Bjerring Holm Jørgensen.

Den ene af de tre drenge i Hornbæk kunne redde sig selv i land, men hans to brødre skulle reddes af en livredder.

De fem baderåd

Oversigt

    Oversigt