Svendborg-banen lukker igen...

... men først i sommerferien næste år. Togskinnerne er nemlig så nedslidte, at Banedanmark nu har afsat 100 millioner kroner til at udskifte skinnerne.

Det betyder, at togpendlerne mellem Svendborg og Odense endnu engang bliver nødt til at flytte fra togkupéerne over i busser.

De 100 millioner kroner skal bruges til at udskifte 27 kilometer skinner og sveller, og også alle overkørslerne bliver renoverede. Det skriver Fyns Amts Avis.

Ikke flere lappeløsninger

Da Svendborg-banen er én-sporet, er det nødvendigt helt at lukke banen for at kunne renovere den.

Banedanmark vil forsøge at komme fremtidige problemer til livs ved helt at udskifte skinnerne. Man vil gerne undgå flere lappeløsninger, siger Claus Rehfeld fra Banedanmark til Fyns Amts Avis.

Svendborg-banen er allerede blevet renoveret for 200 millioner kroner, men dengang var det kun den midterste del, som blev skiftet. Nu er turen altså kommet til de sydligste og nordligste dele af banen.

Oversigt

    Oversigt