Gitte Nielsens datter er multihandicappet og bor på institutionen Sydbo i Stenstrup. Det er en af de institutioner, som Svendborg Kommune foreslår at spare på i det katalog med spareforslag, som forvaltningen har udarbejdet.
I alt er der spareforslag for over 45 millioner kroner på social- og sundhedsområdet.
Forslagene til besparelse bekymrer Gitte Nielsen:
- Det har jeg det rigtig, rigtig dårligt med, fordi det betyder en forringet livskvalitet. Og i stedet for det her dejlige sted, så bliver det en opbevaring, siger hun.
Ingen støtte til at løse konflikter
Spareforslaget vil for beboerne på Sydbo blandt andet medføre, at brugerbetalingen på mad vil stige fra 1.980 kroner om måneden til 3.613 kroner.
Desuden foreslår forvaltningen også, at der skal spares på den pædagogiske indsats og at "der er tale om betydelig serviceforringelse".
Forvaltningen vurderer, at en besparelse på den pædagogiske indsats blandt andet vil betyde, at der ikke længere bliver lavet aktiviteter for beboerne, at de ikke bliver støttet i besøg hos pårørende eller bliver støttet i at løse konflikter med andre beboere.
- Effektiviseringen er sket for mange år siden. Det er et område, der er blevet sparet på altid. Hvad skal vi gøre? Lave et samlebånd, hvor de bliver kørt ind i en vaskehal, eller hvad?, spørger Gitte Nielsen og tilføjer:
- Hvis man sparer mere på det her område, så slutter værdigheden simpelthen. For så giver man ikke de her svage borgere retten til et værdigt liv.
Et katalog på 100 millioner kroner
Svendborg Kommune er presset på økonomien, og derfor har et flertal af politikerne besluttet, at der skal spares op imod 100 millioner kroner.
Og ifølge Enhedslistens byrådsmedlem Jesper Kiel er det ikke tilfældigt, at man, lige efter det seneste valg og med næsten fire år til næste kommunalvalg, vælger at tage den store sparekniv frem:
- Der var berammet, at vi skulle spare 50 millioner, men nu har Bo Hansen (borgmesteren, red.) lagt 25 til 50 millioner kroner oven i. Og det er jo sådan en kommunal klassiker. Man vælger at tage de ubehagelige beslutninger i starten af valgperioden, så man i slutningen af valgperioden kan få det til det se ud, som om der er styr på økonomien, siger Jesper Kiel, men den udlægning bliver afvist af Svendborg Kommunes socialdemokratiske borgmester, Bo Hansen.
Han understreger, at det er nødvendigt at finde besparelser, hvis kommunens økonomi skal hænge sammen i fremtiden.
- Jeg skylder at træffe denne beslutning. Jeg skylder også, at have modet til at stå igennem det. For det har jeg hele tiden sagt, at jeg vil gøre - også i en valgkamp, siger Bo Hansen.
- Det er både en opgave for at løse en udfordring, vi har her og nu, men det er også et spørgsmål om at skabe et råderum, så man kan udstikke en politisk retning, uddyber han.
Normalt at spare lige efter et valg
Valgforsker Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet bekræfter Jesper Kiels tese og siger, at man typisk ser, at der bliver sparet i kommunerne i det første år af en valgperiode, hvorefter politikerne tager foden af sparepedalen hen imod valget:
- Statistisk set er det ret almindeligt (at der spares kort tid efter et valg, red.). Vi kan se sådan nogle cyklusser i de kommunale budgetter, som tegner det samme billede; at man bruger flere penge lige op til et valg. Og så sparer man og holder igen, når man kommer på den anden side af valget, siger forskeren.
Det kan der være mange forskellige grunde til, siger Christian Elmelund-Præstekær og forklarer, at en af de vigtige grunde er vælgernes hukommelse:
- Jo længere væk fra et valg man er, jo nemmere kan man som vælger glemme, at der var blevet lavet nogle besparelser på nogle områder, man ikke synes, der skulle være besparelser på, fortæller han.
- Og jo flere gange kan politikerne jo også nå at bruge nogle nye penge, som ligesom overskriver, at man har haft nogle besparelser, siger han.
Artiklen fortsætter efter tv-klippet ...
Ifølge Christian Elmelund-Præstekær er pointen, at det er svært at huske, hvad der skete for to, tre og fire år siden.
- Man kan måske dårligt huske, om det var i denne her valgperiode eller forrige valgperiode, det skete. Så idéen er, at man skal så langt væk fra et valg som muligt, at man glemmer det, siger han og tror ikke, at besparelser i år ét år efter valget, vil påvirke et kommende valg særlig meget.
Besparelser er sendt i høring
Forslagene til besparelse er netop nu i høring frem til 1. maj. Den 15. maj drøfter Social- og Sundhedsudvalget høringssvarene, hvorefter økonomiudvalget behandler de indkomne høringssvar den 22. maj. Den 26. juni bliver sagen behandlet i Svendborg Byråd.
De kommunale budgetter for 2019 skal ifølge reglerne være vedtaget senest 15. oktober 2018.
Tilbage i Svendborg understreger Gitte Nielsen, at de besparelser, der er lagt op til på handicapområdet, er helt uacceptable. Hvis det bliver virkelighed, vil hun finde et andet sted, hvor hendes datter skal bo.
Men hun mener ikke, at det nødvendigvis er Svendborg, som i sidste ende står med ansvaret på området. Det er staten, siger hun:
- Jeg ved godt, at de her borgere de koster samfundet rigtig, rigtig mange penge. Men så må man tage et valg, og det er nok ikke Svendborg Kommune, der skal tage det.
- Men så må man fra statens side tage et valg, om vi har råd til at have de her borgere. Fordi så må man simpelthen sige til forældrene, når man står med et nyfødt handicappet barn: "Vi har desværre ikke råd til at hjælpe dig og så vælge at aflive det", siger Gitte Nielsen.