Svendborg sparer en direktør

Svendborg Kommune nedlægger posten som erhvervsdirektør når de i løbet af foråret ændrer topledelsen.

To direktører træder tilbage, men kommunen ansætter kun en enkelt ny. Det skriver Fyns Amts Avis.

Kommunen overvejede at skære antallet af fagdirektører helt ned til tre, men det bliver kun stillingen som erhvervsdirektør, som nedlægges. Det er endnu ikke bestluttet, hvordan opgaverne skal fordeles blandt de resterende topchefer.  

- Vi er i øjeblikket ved at finpudse den nye organisationsplan, fortæller kommunaldirektør Erik Bendorf til Fyns Amts Avis.

Svendborg Kommune kigger sig stadig om efter en ny direktør, da både erhvervsdirektør Søren Stensbo-Smith og kultur- og plandirektør Mogens Pedersen går på pension i løbet af foråret.

Oversigt

    Oversigt