Svendborg Station fik dårlig start

Mandag morgen genåbnede Svendborg Station efter ni måneders lukning, men åbningsdagen forløb ikke gnidningsfrit.

Stationsuret var to timer bagefter, og informationstavlerne var ude af drift, så passagererne ikke blev informeret om flere forsinkelser. Det skriver Fyns Amts mandag.

Forsinkelserne skyldtes sporskifteproblemer i Odense, og det betød forsinkelser, der nåede helt til Svendborg. Men det kunne passagererne på Svendborg Station ikke få noget at vide om på grund af de defekte informationstavler.

DSB's regionschef Jørgen D. Rasmussen erkender, at det ikke var den bedste genåbning. Han forklarer til Fyns Amts Avis, at vanskelighederne med ur og informationstavle skyldes problemer med strømforsyningen.

Stationen har været lukket på grund af arkæologiske udgravninger, og man har derfor bygget en næsten ny station op med spor, peron osv.

Jørgen D. Rasmussen lover, at der bliver rettet op på de tekniske problemer i dag.

Oversigt

    Oversigt