Svendborgbanen er på rette kurs

Efter en noget sløj periode er rettidigheden for togene på Svendborgbanen igen på vej op. Det viser tal fra DSB.

Pendlerne på Svendborgbanen har haft sit at brokke over i den seneste tid. Afbrudte og forkortede rejser, signalfejl, forsinkelser og tognedbrud - og sågar også et jordskred på banen - har gjort sit til, at Svendborgbanen har været ramt af mange forsinkelser.

Men den 22. februar vedtog DSB en ny plan for banen, der blandt andet betød indsættelse af flere af de såkaldte Desiro-tog (der er tog af typen, du kan se på billedet herover) og ikke mindst IC3 tog mellem Ringe og Nyborg, har gjort, at rettidigheden for togene igen er på vej op.

- Vi nåede at køre efter den nye plan for Svendborgbanen en uges tid i februar. Og for de dage er rettidigheden i top, så det ser lovende ud. Den udvikling arbejder vi hårdt på at holde fast i, så vi kan få rettidigheden op på det niveau, der prægede banen for et år siden, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

I morgenmyldretiden havnede kunderettidigheden på 72,0 procent mod januars 57,9 procent, mens eftermiddagens myldretid artede sig lidt bedre og endte på 90,4 procent mod 73,4 procent i januar.

Kunderettidighed mellem Svendborg og Odense:
(DSBs tog tæller i denne statistik som rettidige, hvis de er mindre end 3 minutter forsinket. Målet er 81,8 pct.)

Februar 2015Februar 2016År til dato 2015År til dato 2016
Hele døgnet94,4 %85,9 %94,0 %81,4 %
Morgen (kl. 6-9)85,7 %72,0 %84,7 %65,4 %
Eftermiddag (kl. 15-18)95,8 %90,4 %96,1 %82,0 %

 

Oversigt

    Oversigt