Sydfynsk folketingsmedlem: - Jeg beholder 'ny i job'-skiltet lidt endnu

Når Folketinget åbner tirsdag er det på papiret også første arbejdsdag for Bjørn Brandenborg. Men selvom han har været i gang længe, føler han sig stadig som ny i job.

- Jeg har følt mig en helt del som 'ny i job', og jeg gør det også stadigvæk, siger Bjørn Brandenborg (S), der er valgt som medlem af Folketinget på Sydfyn. 

- Men politik er også et håndværk og meget af det, jeg skal kunne, kommer med tiden. Jeg føler mig godt klædt på politisk, men jeg skal lære de parlamentariske metoder. Men jeg beholder 'ny i job'-skiltet på lidt endnu.

Tirsdag åbner Folketinget igen efter en sommerpause, og et nyt år i den demokratiske kalender går i gang. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Præcis klokken 12.00 begynder folketingsårets første møde, og det ledes af det medlem, som har siddet længst tid i Folketinget, som igen i år er Bertel Haarder (V), som nu har været medlem af Folketinget i mere end 39 år. Første punkt er valg af Folketingets formand og dernæst får statsminister Mette Frederiksen (S) ordet til åbningstalen. 

Meget at læse op på

Folketingets åbning sker, som den plejer, den første tirsdag i oktober og er markering på afslutningen af en periode på fire måneder, der for mange godt kan ligne verdens længste sommerferie for de 179 folketingspolitikere. 

Folketingets åbning markerer blot, at det officelle lovarbejde går i gang. Hele sommeren har alle de folkevalgte været i arbejde. De har efter valget klædt sig på til det nye arbejde, der venter dem i udvalg og med ordførerposter. Bjørn Brandenborg sidder i ni udvalg. 

- Jeg har brugt en hel del tid indtil nu på at sætte mig ind i arbejdsrutinen på Christiansborg og i partiet. Det er ligesom, når man starter på alle mulige andre job. Der har været en masse, jeg skulle læse op på, og så har der været en masse parlamentariske arbejdsgange, jeg skulle gennemskue, siger Bjørn Brandenborg. 

Skal leve op til 6.837 stemmer 

Bjørn Brandenborg (S) er uden sammenligning den politiker, der fik flest personlige stemmer i Svendborgkredsen ved valget i juni.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er meget at leve op til. Jeg har alle stemmerne med mig, når jeg går på arbejde. Jeg har også mange forventninger og de ting, som de fortalte mig i valgkampen med mig. Og det er noget af det, som jeg hver dag skal prøve at leve op til. Jeg skal ind og levere på de dagsordener, som er vigtige for de mennesker, som har stemt på mig, siger Bjørn Brandenborg og fortsætter: 

Det var en stolt far til Bjørn Brandenborg (A), da kandidaturet til Folketinget var en realitet den 5. juni 2019.

- Dem, der har stemt, skal kunne mærke, at de har fået en stemme fra Fyn i Folketinget. 

Højtidelig dag

Inden første møde i Folketingssalen på Folketingets åbning er der en mere højtidelig ceremoni. Traditionen tro møder alle folkevalgte op klokken 10 til en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. 

Her deltager dronningen og øvrige medlemmer af kongehuset, og netop dét bliver særligt for Bjørn Brandenborg.  

- Det er første gang, jeg skal se dronningen, så det bliver i sig selv specielt. Men det er også en højtidelig dag, hvor der sker en masse formelle ting, som jeg glæder mig til, siger Bjørn Brandenborg (A). 

Bjørn Brandenborgs første uge efter Folketingets åbning den 1. oktober 2019. 
Bjørn Brandenborgs første uge efter Folketingets åbning den 1. oktober 2019. 
Foto: Niklas Kjærsgaard Larsen

Oversigt

    Oversigt