I det fynske folks tjeneste

Tog kører igen

Passagererne på togstrækningen mellem Svendborg og Odense kan roligt sætte sig til rette i togsæderne igen. Banestyrelsen har repareret sporene, som torsdag voldte problemer.

Minimale forsinkelser.

Passagererne mærker nu kun minimale forsinkelser, oplyser Banedanmark.

Uheldet på banestrækningen mellem Årslev og Ringe skete, da en entreprenør skulle føre to rør under banelinjen.

Flere skærver

Banen lå på et tidspunkt 15 centimeter under vanligt niveau. Det betød at passagererne af sikkerhedsmæssige årsager måtte køre i bus.
Der er nu lagt flere skærver under skinnerne for at justere.

Banedanmark har valgt at postere en vagt på stedet. Han skal slå alarm, hvis der sker flere ændringer.