Tre fik bøder af sø-politiet

En lokal aftale mellem politiet og hjemmeværnet gjorde det torsdag muligt for betjentene i Svendborg at dele bøder ud til havs.

Op til at de nye regler om promillegrænser til søs træder i kraft, har Svendborg Politi været på søen for at vise flaget. 32 både blev standset og kontrolleret, og tre af dem fik bøder, oplyser vagthavende.

Da dansk politi ikke råder over egne både, er det op til politikredsene lokalt at låne sig frem. Og det er netop, hvad man har gjort i Svendborg. Det er det lokale marinehjemmeværn, der udlåner sin motorbåd, når politiet skal kontrollere vandscootere, jetski og andet søgående.

Torsdagens tre bøder blev uddelt til en lidt for hurtig speedbåd, en sejler, der ikke brugte sin redningsvest, samt til en båd, hvor der slet ikke var veste nok til alle om bord.

Oversigt

    Oversigt