Ung mand omkommet i soloulykke i Svendborg

Tidligt lørdag morgen er en ung mand omkommet i en trafikulykke i Svendborg, oplyser Fyns Politi. 

En ung mand på 20 år er tidligt lørdag morgen omkommet i en trafikulykke ved Svendborgsundbroen. Der er tale om en soloulykke. 

Fyns Politi modtog anmeldelsen om ulykken fra en forbipasserende bilist omkring klokken kvart i seks lørdag morgen.

- Det er et solouheld, hvor han er kørt ind i et vejtræ, og han er formentlig død på stedet. Der er ingen vidner til ulykken, siger vagthavende ved Fyns Politi Ehm Christensen.

Ehm Christensen forklarer til TV 2/Fyn, at manden kom kørende i retning fra Tåsinge mod Svendborg. Han kolliderede med et træ der, hvor Svendborgsundbroen bliver til Sundbrovej. 

Der er tale om en 20-årig mand fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt