Vandkantsprojekter: Svendborgs øhavscenter bliver til virkelighed

Øhavscenter Christiansminde i Svendborg er blevet udvalgt som et af 10 vandkantsprojekter, som bliver til virkelighed med regeringens kystforsøgsordning. Dermed bliver både Nordfyn, Faaborg, Ærø og Langeland forbigået.

Et rekreativt område med sport, undervisning og gastronomi på en kunstig ø udfor Christiansminde. Det ser nu ud til at blive virkelighed i Svendborg Kommune, efter regeringen i dag offentliggjorde, hvilke 10 vandkantsprojekter, der er blevet udvalgt til at blive udført som en del af kystforsøgsordningen.

Øhavscenter Christiansminde er et blandt 38 projekter, som var indstillet til kystforsøgsordningen. På Fyn bød også Faaborg, Nordfyn, Ærø og Langeland ind med kystprojekter, men ingen af dem fik lov til at gøre deres projekter til virkelighed.

Kystprojekterne er blevet sat i i gang som en forsøgsordning for at sikre vækst og turisme i de danske kystområder.

Oversigt

    Oversigt