Velkomstfest tog uventet drejning: Beboere anmeldt til politiet

Mandag tog beboerne på Thurø mod den VM-guldvindende Nicolaj Jacobsen. Nu har en anonym person anmeldt til politiet, at forsamlingsforbuddet blev overtrådt.

Beboerne på den sydfynske ø Thurø samlede sig mandag aften for at byde herrelandsholdet i håndboldlandstræner Nikola Jacobsen velkommen hjem, men nu har en anonym person anmeldt til politiet, at adskillige thurinere overtrådte forsamlingsforbuddet i forbindelse med velkomsten. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Når man ser på billederne fra begivenheden, kan man se, at folk står side om side og ikke bærer mundbind. Der er da grænser for, hvor dumme folk kan være, siger anmelderen til Fyens Stiftstidende.

Thurø Borgerforening, der havde arrangeret velkomstfesten, mener imidlertid ikke, at der er blevet handlet forkert i forbindelse med håndboldtrænerens hjemkomst, da man havde opfordret thurinerne til at blive hjemme og i stedet se det hele på TV 2 Fyn. 

Sådan så det ud, da Nikolaj Jacobsen vendte hjem til Thurø. 
Fotograf: Fotograf: Ida Alstrup Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Fyns Politi bekræfter, at det har modtaget en anmeldelse og fortæller, at man er ved at foretage en juridisk vurdering af sagen.

Thurinerne havde også stille flag og fakler op til ære for Nikolaj Jacobsen.
Thurinerne havde også stille flag og fakler op til ære for Nikolaj Jacobsen.
Foto: Ida Alstrup

Oversigt

    Oversigt