Anmelderne: Duran Duran lagde hårdt ud, mistede pusten og endte som H.C. Andersen

Efter et par hits døde Duran Durans sene koncert natten til lørdag ud, mener flere anmeldere, der har givet koncerten fire ud af seks stjerner.

Den britiske popgruppe Duran Duran, der var et af de helt store bands i verden i 1980'erne og starten af 1990'erne, spillede natten til lørdag i Tusindårsskoven i Odense.

Koncerten startede med nogle af bandets største hits, James Bond-sangen "A View to a Kill" og "The Wild Boys", men så døde festen en smule ud, mener anmelderne.

- Duran Duran lagde hårdt og imponerende ud, tabte pusten og for lidt vild i stilkataloget undervejs (på den måde for så vidt ærligt spejlende karrieren som helhed), men fandt i rette havn til sidst og endte lykkeligt. Noget om Odense, H.C. Andersen, eventyr, bla-bla, skriver Gaffa i sin anmeldelse af nattens koncert. 

Sølle rockband

Koncerten på Tinderbox, som Gaffa har givet fire ud af seks stjerner,  sluttede ved totiden med 80'er-hittet "Rio", et af bandets største hits, men hele bandets optræden i Tusindårsskoven afspejler meget godt bandets problemer med at holde succesen kørende over en længere periode. 

- Duran Duran er et jævnt sølle rockband, og når de mister forbindelsen til deres synthpop-udgangspunkt, så kan man reelt godt høre, de er på udebane, skriver Gaffa. 

Sætliste

Også Fyens Stiftstidende giver koncerten fire ud af seks stjerner. Anmelderen fremhæver især 90'er-hittet "Ordinary World" fra "The Wedding Album" som et af koncertens højdepunkter. 

- Det er svært at matche "Ordinary World", som leveres i en efter min overbevisning fejlfri udgave. Det er stadig et overjordisk godt nummer 26 år efter undfangelsen, skriver Fyens Stiftstidende

Tid til at stoppe

Avisen hæfter sig ved, at der var "et pinligt lille publikum" til nattens koncert, og anmelderen undrer sig over, at koncerten lå så sent. 

Politiken er mere kritisk over for koncerten, som avisen giver to ud af seks hjerter. 

- Er der ikke nogen, der er søde at sige til Duran Duran, at det er nok nu, spørgeren anmelderen.

Duran Duran har ikke haft en guldplade i USA siden 1993. 

Oversigt

    Oversigt