Anmelder: Østrogenbomben, der sprang i eftermiddagssolen

Stine Bramsen fik støbt et dynamisk sikkert forløb med fra galoperende, bekymringsløse popsange til dramatiske ballader, mener Gaffas anmelder.

Stine Bramsen, Tinderbox, Blå Scene

Tre ud af seks stjerner

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Stine Bramsen, der kom med på et afbud fra den svenske sangerinde Veronica Maggio, har tidligere løftet næven for kvindekampen. Hun har revset den fynske festival for sin skæve kønsfordeling og det blev derfor et østrogenskud af dimensioner, da hun trådte ind på scenegulvet i sommerheden. Hendes sølvfarvede kjole blændende i sollyset og med alt, hvad hjertet kunne begære af slagtøj, var der lagt i kakkelovnen til en koncert, hvor kvindenæven ville løfte sig op af groovetunge melodier og popmusikkens ekstravagance. 

Det dundrede i græsplænen under hendes selvudnævnte musikalske fuckfinger "You Did Me Wrong," der druknede under skælvende bas, men som til gengæld genvandt mælet i sangens outro, hvor korsangerinden fik lov at træde ud af den anonymiserede rolle som baggrundsfigurer og ind i rampelyset. Det brød samtidig med sangenes forudsigelige strukturer, der netop på baggrund af de bastunge grobunde endte med at lyde som ekkoer af hinanden. Det samme gjorde sig gældende for den stormfulde "Cavalry", der ebbede ud til et velklingende acapella-kor, men som undervejs ikke kunne bære sin egen dramatik, hvilket kom til at virke en smule forceret.  

Sangerinden fik støbt et dynamisk sikkert forløb med fra galoperende, bekymringsløse popsange til dramatiske ballader. Selvom tanken var fin, faldt Dúné-coveret "Dry Lips" og den akustiske udgave af Alphabeat-nummeret "The Spell" fuldstændig til jorden, da hun i et skingert toneleje sugede gennemslagskraften ud af sangene. Til gengæld var det hendes vokal velundt, at den fik lov at løsrive sig fra bassens hårdhændede tyranni. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun tog særligt kvinderne med storm under østrogenbomben "Woman", der hyldede kvindekroppen. Det udviklede sig til en højtråbende kvindehyldest med et langtrukkent medley af både "I'm Every Woman", "Sister Are Doin' It For Themselves" og Beyonces "Run The World (Girls)". Det ville måske ikke være helt skørt, at betragte indslaget som en løftet pegefinger til festivalens bookere, der ifølge sangerinden ikke har efterladt nok plads på plakaten til kvindelige kunstnere. Bramsen fik slået et slag for kvindekampen og ikke mindst kærligheden, der stod som et glasklart tema i hendes lydunivers.

Oversigt

    Oversigt