Et godt formål: Unge fra Røde Kors holder Tinderbox ren

Især efter midnat var de mange festivalgæster gavmilde med panten, siger unge fra Røde Kors, der samler pant til udsatte børn og unge.

Ungdommens Røde Kors samler pant ind på Tinderbox-pladsen. Pengene går til Røde Kors’ og Ungdommens Røde Kors’ arbejde for at støtte sårbare eller nødlidende mennesker både i Danmark og ude i verden. 

- Vi synes det er en fed ide, at man kan komme på festival og samtidig gøre noget godt for andre, siger Mette Marie Elmelund. 

De unge mennesker ved ikke, hvor mange penge de har samlet. Men det ser ud til, at det især er om natten, at folk er gavmilde med deres pant. 

- Efter midnat var folk meget gavmilde, siger Kasper Jensen. 

Hvis man ikke lige støder på en af de unge fra Røde Kors, så er der også sat bokse op til pant på pladsen. 

Når man afleverer en vandflaske, støtter man med 2 kroner, og det kan for eksempel blive til 40 liter livsnødvendigt rent drikkevand ude i verden. Den del af pengene, der bliver brugt i Danmark, går via Ungdommens Røde Kors til ferielejr og lektiehjælp for udsatte børn og unge.

 

Oversigt

    Oversigt