Forsanger: God energi trods tømmermænd

Scarlet Pleasure skal bruge fredagen på at feste på Tinderbox. Se interviewet med dem her.

Det danske band Scarlet Pleasure vækkede fredag Tinderbox med deres drengerøvs sukkerpoppede toner. 

- Det der med at åbne, det er lidt specielt, fordi man ligesom skal sætte gang i festen, men jeg synes virkelig folk var med og der var god stemning, siger Alexander Malone. 

- Taget i betragtning af folks tømmermænd fra igår, så var der virkelig en god energi, tilføjer forsangeren Emil Goll.

På årets program skiller Scarlet Pleasure sig ud ved at være i den mere poppede ende af musikskalaen. Det betyder dog ikke noget for drengene.

- Så længe man bare hviler i sig selv, så tror jeg bare man skal køre i frigear, på den gode måde, siger Alexander Malone.

Han er også ret begejstret for festivalen. 

- Jeg får sådan en LA-vibe over det, lidt lykkehjul og lidt Alice i Wonderland, så det er spot on. Det er virkelig en fest at være her, siger Alexander Malone. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De vil selv se Years and Years og Volbeat i aften. 

- Vi skal se Volbeat, det er jo et kæmpe navn, selvom det ikke er vores alley (red. gyde), siger Emil Goll.

Oversigt

    Oversigt