Lost Frequencies: Sveden sprang på MagicBox

Det blev en kæmpe fest, hvor sveden sprang af publikum, da Lost Frequencies spillede tropical house på et totalt fyldt MagicBox.

Det var en flok storsmilende og svedende Odense drenge, der netop havde været til en hård fysisk omgang musik af den belgiske DJ Felix Safran De Laet, som gav et totalt pakket MagicBox-publikum sved på panden.

- Det var helt fantastisk. Man kunne mærke hårene flytte sig på armen, og bassen i brystkassen, fortæller de tre Odense kammerater Jeppe Rasmussen, Kasper Pedersen, Kristian Kirkegaard Bay i munden på hinanden.

Den første halve time, af den i alt halvanden time, med Lost frequincies, som Felix Safran De Laet optræder under, var totalt udsolgt og gæster måtte pænte vente, til der blev mere plads på MagicBox scenen. Ventetiden virkede dog umiddelbart ikke til at tage humøret fra publikum.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var alt alt for varmt. Temperaturen var hjernedødt høj, vi svedte udover alle mennesker, fortæller Jeppe Rasmussen.

- Når vi så begyndte på moshpit, hoppede ind i hinanden, så er der ingen vej udenom, tilføjer vennen Kristian Kirkegaard Bay, inden Jeppe Rasmussen konkludere.

- Aldrig har jeg haft så mange folks sved på mig. Men det var fantastisk.

Musikken af den belgiske DJ betegnes som tropical house. Den genre fik han stor succes med i 2014 med sit remix af "Are You with Me".

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden har han  toppet Dance Charts i europa. I 2015 nåede han UK singles Chart som den første belgier nogensinde med tracket "Reality". Netop de to numre, var vennerne Gustav Nørlund og Mathias Daamsgaard Jensen tilfredse med, som også havde nået koncerten fra start.

- Jeg synes stemningen var fantastisk. Folk samlede sig virkelig omkring det. Det var tændt dernede. Det var virkelig fedt.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt