O-Town: Nede på jorden og oppe på tæerne

Tinderboxs nye tilbud til det modne publikum er en fest, hvor også de unge kan være med.

- Det er glimmer, det er diskokugler, det er vinyl. Det er helt nede på jorden, det er op på tæerne, det er på med danseskoene. Det er toupehår. Det er det hele. Sådan beskriver den  musikansvarlige, Thomas Hille, Tinderbox nye tiltag, O-Town, der skal være et tilbud til det lidt mere modne publikum.

- Det er en scene, der henvender sig til det lidt mere modne publikum, der lige skal hvile ørene mellem Rammstein og Vollbeat. Her har de mulighed for at høre musik fra dengang, de lavede det rigtigt uden for meget computer og værk, forklarer Thomas Hille.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN:

 

 

At den nye scene henvender sig til det såkaldt modne publikum, betyder dog ikke, at alle ikke er velkomne, tværtimod understreger Thomas Hille:

- Unge mennesker skal komme ind! Det er her, de lærer det.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Og at dømme ud fra publikum er det også en aldersmæssigt blandet flok, der er på O-Town. Der er både grå fuldskæg og hvide studenterhuer, topmaver og stumpe-T-shirts ved de glitterende bar..

- Vi alle sammen elsker O-Town, lyder det fra Mudi Rajaratnam, der på vej ud fra O-Town med et par kammerater. De er kommet hertil fra København og falder umiddelbart i kategorien af unge mennesker, der ikke er vokset op med Thomas Hilles rigtige musik uden computer og værk. Så må vi håbe, at de får det lært.

 

  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt