Tinderbox forventer fuldt rykind fra start

I dag går det løs: Odenses store festival åbner klokken 13, og arrangørerne melder alt klar til de 40.000 festivalgæster.

Om få timer fyldes Tusindårsskoven i Odense med titusinder af glade festivalgæster til årets Tindbox. Og det er ikke en tanke, som skræmmer folkene bag festivalen.

- Prøv at hør. Der er masser af småting, detaljer, og barer der skal fyldes op. Pladsen skal ryddes, og de sidste huller skal lukkes i hegnet, men jeg fornemmer, at alle har styr på det, de skal have styr på på nuværende tidspunkt, lyder det fra festivaltalsmand Morten Hopballe.

Kort tid før vi møder ham foran TV 2/FYN’s område på pladsen, virker han da også fortrøstningsfuld. Eneste skår i glæden, er et ganske bogstaveligt et af slagsen. Hans staveplade af en smartphone iPhone 6+ har fået knust glasset, og det er med tydelig risiko får blødende fingerspidser, da han tager et af dagens mange opkald.

Det ødelægger dog ikke forventningerne til dagen, som han har glædet sig til som et barn til juleaften.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi holdt ledermøde for en time siden, og for alle var bare sådan… siger Morten Hopballe og viser med hænderne, at der er ro på.

Nu er det bare at vente og få styr på det sidste.  

- Hvis vi kigger på, hvad folk skriver på Facebook, forventer vi, at relativt mange vil komme fra starten kl. 13, når portene bliver åbnet. Vi håber på, at der om ikke vælter ind med mennesker, så at pladsen bliver fyldt relativt hurtigt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt