- Brentfords håb om at overtale Eriksen vil sandsynligvis blive knust

The Guardian forventer ikke, at Christian Eriksen bliver i Brentford efter sommerferien.

Den store britiske avis The Guardian har lavet en liste med ti spillere, der skal holdes øje med i transfervinduet i disse uger.

Én af dem er fynske Christian Eriksen, hvis kontrakt med Brentford udløber i slutningen af juni måned.

The Guardian har et bud på, hvilken klub Eriksen ender med at skrive under med.

- Brentfords håb om at overtale den danske midtbanespiller til at blive i klubben vil sandsynligvis blive knust, for Eriksen har tiltrukket sig interesse fra andre steder i Premier League.

- Manchester United og Tottenham menes at have haft forhandlinger om et potentielt skifte i denne uge, hvor Tottenham vurderes at hente spilleren, der scorede 51 mål i 226 ligakampe for dem tidligere i karrieren.

Vælger Christian Eriksen Tottenham, taler det godt ind i de ting, danskeren tidligere har sagt. Manchester United kan nemlig ikke tilbyde Champions League i næste sæson i modsætning til Spurs.

- Jeg vil elske at spille Champions League-fodbold igen. Jeg ved, hvor sjovt det er, men det er ikke altafgørende for mig, har Christian Eriksen tidligere udtalt.

Store stjerner på listen

Af The Guardians liste over de ti spillere, der skal holdes øje med, fremgår følgende:
  • Gabriel Jesus, Manchester City (Rygtes til Chelsea, Arsenal og Newcastle)
  • Calvin Bassey, Rangers (Rygtes til Aston Villa og Wolverhampton)
  • Frenkie de Jong, Barcelona (Rygtes til Manchester United)
  • Youri Tielemans, Leicester (Rygtes til Arsenal)
  • Gareth Bale, free agent (rygtes til Cardiff og MLS)
  • Malcolm Ebiowei, Derby (rygtes til Crystal Palace og Manchester United)
  • Djed Spence, Middlesbrough (rygtes til Tottenham)
  • Sven Botman, Lille (rygtes til Milan og Newcastle)
  • Junior Adamu, RB Leipzig (rygtes til West Ham, Leeds og Southampton)

Oversigt

    Oversigt