GOG tilbage på sejrskurs efter målrigt opgør

GOG er tilbage på syvendepladsen i ligaen efter sejren over Fredericia på tre mål.

Et nederlag til Chekhovski Medvedi, et nederlag til TTH Holstebro og et nederlag til Wosla Plock.

Det var langt fra den bedste stime, som GOG-holdet gik ind til opgøret mod Fredericia med.

Men det var et opsat fynsk hold, der løb af med sejren efter en målrig affære. 39-36 vandt de gulblusede og indtager nu syvendepladsen i herreligaen.

Fredericia er nu på 10.-pladsen med 10 point efter 13 kampe.

En tæt affære

Udeholdet var i foran i store dele af første halvleg, men GOG kom tilbage og fik udlignet til 16-16 ved pausen.

Den tætte kamp fortsatte i anden halvleg, men det var til sidst GOG, der fik et forspring på nogle få mål.

I de sidste minutter brændte Fredericia flere store muligheder, og det sendte sejren i GOG's retning.

Emil Jakobsen blev kampens topscorer med 10 mål.

Kampen i tal

Oversigt

    Oversigt