Viktor Axelsen videre ved VM, efter kampen blev suspenderet

Viktor Axelsens kamp mod kinesiske Yuxiang Huang blev suspenderet, da der dryppede olie ned på banen. Danskeren kæmpede sig dog videre.

Viktor Axelsens kamp mod kinesiske Yuxiang Huang blev ved stillingen 16-16 afbrudt.

Her opdagede danskeren nemlig, at der var dryppet noget ned på hans banehalvdel, som de første omgang forsøgte at tørre op. Men da det ikke forsvandt til at starte med, blev kampen suspenderet, og Axelsen blev flyttes væk fra tv-banen. 

På den anden bane kunne danskere dog tage en sikker sejr, som han vandt i to sæt med 21-17, 21-8.

- Det var måske et okay tidspunkt, som det kommer på. Han var lige kravlet op fra 15-10, hvor der stod 16-16. Hvis man skal se det fra det perspektiv, var det egentlig okay, men det er altid lidt irriterende. 

Danskeren mente selv, at det var olie, der var dryppet ned, men det er endnu ikke bekræftet.

Det er tidligere kommet frem, at der er hul i taget over bane fire, men det har man valgt at spille videre med. 

Danskeren kom bedst fra start efter opholdet, men det er ikke altid let at starte forfra, forklarer Tine Baun, der er badmintonekspert for TV 2 SPORT under VM.

- Det er altid en udfordring at flytte bane, og det kan man selv opleve, hvis man spiller lidt badminton i Danmark på hyggeniveau. Det er ikke det samme at flytte bane.