Der var lagt op til den helt store fejring i Nyborg, når byens 750-års jubilæum skulle fejres senere på året.
Men til manges skuffelse er begivenheden nu aflyst - og denne gang er det ikke coronavirus, der har stukket en pind i hjulet for festlighederne. Festen er nemlig aflyst, fordi historikere har fundet ud af, at byen faktisk slet ikke kan fejre jubilæum i år.
Præcis hvor gammel byen er, er uvist. Men én ting er sikkert - byen er ældre end de 750 år, som man hidtil har troet, at den var.
Museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen fra Østfyns Museer slår fast, at byen er mindst 828 år gammel.
- De første skriftlige kilder, der nævner Nyborg, er fra 1193, fortæller hun.
Byen blev ellers fejret med stor pomp, pragt og kongeligt besøg, da man kunne fejre - det man troede var - byens 700 års fødselsdag i 1971.
Hvor gammel er København så?
Og det er ikke første gang, at der har været fejl i dåbsattesten for én af de danske byer. Også i København opstod der lidt fødselsdagsuenighed, da byen i 2017 skulle fejre sin 850 års fødselsdag.
Ifølge historiske kilder opstod København, da biskop Absalon byggede sin borg, hvor Christiansborg i dag står, i 1167. Men kort før den store fejring af byen, stødte arkæologer på nogle fund, der rokkede ved den opfattelse.
- Man finder ud af, at der faktisk har ligget en kirkegård, og at der har været veje på stedet. Samtidig finder man handelsgenstande som glas, jern og sølv, så der er en begrundet teori om, at der har været en by på stedet, allerede før Absalon kom til byen, fortæller Mikkel Thelle, som er historiker og leder af Dansk Center for Byhistorie.
Gennem arkæologiske udgravninger fandt man ud af, at området ved Rådhuspladsen allerede fra omkring midten af 1000-tallet var ramme for en eller anden form for bebyggelse med udbredt håndværksaktivitet.
På trods af at der blev sået tvivl om, hvor gammel København egentlig var, så valgte man alligevel at gennemføre fejringen.
Faktisk kan man i dag stadig se resterne af Absalons borg i kælderen under Christiansborg.
Ingen tårer over spildt fødselsdag
For nogle kan det måske virke som en ligegyldig ting, om en by er 750 år eller 800 år, men ifølge Mikkel Thelle kan årstallet være en vigtig del af en bys identitet og selvforståelse.
- Men det, at Nyborg faktisk viser sig at være ældre end først antaget, rokker jo ikke ved byens identitet som et centralt knudepunkt i Danmark gennem mange århundreder, siger han.
Heller ikke museumsinspektør Mette Ladegård Thøgersen lader sig slå ud af, at fødselsdagsfejringen er aflyst. Byen har nemlig fundet noget andet at fejre.
I stedet for jubilæet vil Nyborg fejre 750-året for byloven - eller det man kalder stadsloven, som med sikkerhed blev indført i 1271. Stadsretten var en lov med en lang række paragraffer, der skulle sørge for ro og orden i byen.
Flere fejringer på vej
Og byen kan også se frem til endnu mere fest i 2025, som er 500-året for udpegningen af den første residensstad, hvilket betød at det blev besluttet, at kongen skulle være mest i Nyborg.
Og selvfølgelig skal det også fejres:
- Det er jo lidt med byer, som med supermarkeder, som kan have mange fødselsdage, siger Mette Ladegaard Thøgersen.
Ifølge Mikkel Thelle kan fremtiden komme til at byde på endnu flere aflyste fødselsdagsfejringer.
- Jo bedre vores metoder bliver, jo mere kan vi sige om en bys alder. Og ofte vil det vise sig, at byerne er endnu ældre end hidtil antaget, slutter han.