Én milliard kroner til sundhedsvæsenet, men det er uklart, hvordan de skal bruges

Der kan være stor forskel på behovet på Rigshospitalet og et lokalsygehus. Derfor bør pakken ikke automatisk fordeles ligeligt mellem de fem regioner.

Søndag aften landede en aftale om en såkaldt coronavinterpakke, der tilfører en milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet i 2022.

Og den milliard kan købe rigtig meget personaletid. Sådan lyder det fra professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

Dels gennem merarbejdsaftaler, og dels er der mulighed for at tiltrække personale, som er ved at gå pension eller netop har gjort det.

- Mere personaletid vil give mere kapacitet, specielt i det akutte system. Og vi har brug for alle hænder, siger han.

Ingen favoriseres

Pengene skal gå til at fastholde sundhedspersonale og få sygehusene gennem en "ekstraordinær svær vintersæson", lød det søndag fra finansminister, Nicolai Wammen (S).

Aftalen er en delaftale til finansloven for 2022, og den er indgået mellem regeringen, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Pengene går til hele sundhedsvæsnet, og det er op til regionerne at bestemme, hvordan midlerne skal bruges.

Dermed favoriseres ingen speciel faggruppe eller noget særligt område. Enhedslisten gik ellers ind til forhandlingerne med et ønske om at øremærke nogle af pengene til særlige faggrupper som eksempelvis sygeplejerskerne.

quote - Mere personaletid vil give mere kapacitet, specielt i det akutte system. Og vi har brug for alle hænder.

Jes Søgaard, professor og sundhedsøkonom, Syddansk Universitet

Advarer mod, at "der går fagforening i det"

Jes Søgaard synes, det er rigtigt set af regeringen, at pengene bliver sendt ud til landets fem regioner, fordi de lokale sygehuse ved, hvor skoen trykker mest.

Samtidig håber han, at der ikke "går alt for meget fagforening i det", så pengene bliver brugt der, hvor de vil gøre størst gavn.

Hovedpunkterne i aftalen

- Det kan være forskelligt fra for eksempel Rigshospitalet til Nykøbing Falster Sygehus, påpeger professoren.

Og selvom én milliard kan virke som et stort beløb, så bør det ses i lyset af, at vi i indeværende år har brugt omkring 10 milliarder kroner på coronatest, mener Jes Søgaard.

Ikke nødvendigvis 200 millioner pr. region

I forhold til hvordan midlerne skal fordeles rundt omkring i landet, så vurderer professoren, at den vigtigste faktor bør være befolkningsantallet.

Derfor bør det heller ikke være givet, at én milliard bliver til 200 millioner pr. region. Men der er også tradition, at andre faktorer kan spille ind.

- Hvis eksempelvis Region Sjælland har særlige udfordringer, så vil man kunne tage det med i fordelingsnøglen. Det må man gå ud fra, at der sidder nogle embedsmænd og regner på lige nu sammen med regionerne, siger professoren.

Den samlede finanslov er endnu ikke faldet på plads, og der forhandles fortsat om blandt andet rettigheder på fødeområdet og bedre forhold i folkeskolen.

Forventningen er, at der lander en samlet aftale mandag.