Forsøg med nattevagter i pyjamas har god effekt på plejehjemsbeboere

På Marienlund Plejehjem i Odense har personalet fundet en anderledes vej til at hjælpe særligt de demente beboere.

Når Belinda Brødsgaard ser efter beboerne på Marienlund Plejehjem om natten, er hun iført en blå og hvidstribet pyjamas.

Hun kan også finde på at gabe lidt eller sige: "Hvor er jeg træt", når hun går ind på værelserne.

quote Man kan bedre trøste dem og kramme dem, for man er ikke en autoritet på samme måde

Belinda Brødsgaard, social- og sundhedsassistent

Og selv om det er en lille ting, så har det vist sig at gøre underværker på plejehjemmet i Odense – særligt blandt de demente borgere.

- Det er fantastisk, hvor stor betydning det har haft, fortæller Belinda Brødsgaard, der har arbejdet som social- og sundhedsassistent på plejehjemmet i syv år, til TV 2.

Kan bedre trøste dem

Når personalet er trukket i pyjamas om aftenen, har det været for at gøre beboerne mere rolige i nattetimerne. De kan nemlig godt være angste, stå op om natten og virke utrygge.

Plejehjemmet i Odense er ikke det første til at prøve forsøget af. Det er noget, man har eksperimenteret med på flere andre plejehjem.

Selv hørte Pernille Hilbert Jacobsen, rehabiliteringsleder på Marienlund Plejehjem, for første gang om idéen, da plejehjemmet Fjordhuset i Halsnæs Kommune fortalte om deres gode erfaringer med nattøjet.

Nu håber hun, at også de kan inspirere andre plejehjem til et lignende forsøg. Det fortæller Pernille Hilbert Jacobsen, som indtil videre er positiv over for pyjamasforsøget, der begyndte 1. juni.

- Vi skal dele ud af hinandens erfaringer og bruge det, der er godt for vores ældre på plejehjemmene, siger hun til TV 2.

Færre nødkald om natten

I medierne har det ofte været beskrevet, at mange plejehjem har svært ved at tiltrække nok personale eller er pressede på varme hænder.

Pernille Hilbert Jacobsen understreger dog, at forsøget er noget, der er lavet for beboerne. Men måske kan der også følge andre positive effekter med.

- Det her er noget, vi laver for beboernes skyld, for at de får en rolig nat. Men vi kan ikke undgå, at det også hjælper personalet, hvis der eksempelvis kommer færre nødkald om natten, siger hun til TV 2.

Alzheimerforeningen: Kan være svært at genkende

Hos Alzheimerforeningen, der en medlemsorganisation for mennesker med demens og deres pårørende, har de også hørt om pyjamasforsøget.

- Grundidéen om at være på den samme side som mennesket med demenssygdom er fornuftig. Teorien er, at man kan undgå konfliktfyldte situationer, hvis de vågner om natten, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Han har hørt om erfaringerne fra England og Holland, hvor de også har forsøgt sig med det. Men selvom billedet overordnet har været positivt, ser han også nogle mulige problematikker i, at beboerne kan have svært ved at genkende, hvem der er personale.

- I England har de haft negative erfaringer, fordi ens reaktionsmønster bliver: "Hvor er personalet henne?", fordi de ikke har kitler på, siger han.

Det er dog en god idé, at det bliver testet, og at man forsøger at finde kreative løsninger til at hjælpe borgere med demens, siger Nis Peter Nissen.

- Det er kun positivt. Men man skal passe på med at gøre det i alle demensplejehjem, for vi har endnu ikke nok evidens for, at det virker.

Ikke en autoritet på samme måde

Den manglende evidens er også noget, de er opmærksomme på plejehjemmet. Ifølge den handleplan, der er lagt for projektet, skal man måle på effekten frem til slutningen af december. Herefter vil de tage stilling til, om det er noget, der skal indføres fast.

- Det er vigtigt, at vi får målt effekten af det, så vi kan se, om det er noget, vi fremadrettet skal fortsætte med, siger Pernille Hilbert Jacobsen og uddyber, at de blandt andet også måler på, om det har haft betydning for medicinforbruget.

Belinda Brødsgaard oplever, at beboerne spejler sig i hende, så når hun kommer i pyjamas, forstår beboerne, at de skal sove. Plejehjemmets beboere virker mere rolige og kommer hurtigere i seng.

- De kommenterer på vores tøj, og siger: "Hvor er det en dejlig dragt, du har på", vi skal også sove, og siger, "undskyld vi forstyrrede dig, nu skal vi nok lægge os til at sove igen", fortæller hun.

Samtidig har det kun øget en god relation til beboerne.

- Det er som om, at man bedre kan nærme sig hinanden nu. Man kan bedre trøste dem og kramme dem, for man er ikke en autoritet på samme måde, siger hun.

I Danmark anslås det, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens.