Fra udskældt til helt: Christian Eriksen hyldes igen

Christian Eriksen bliver hyldet i internationale medier, efter at han onsdag spillede en stor kamp i Tottenhams 3-1-sejr over CSKA Moskva.

- He is back at his best. 

Sådan lyder det fra en lang række internationale medier dagen efter, at Christian Eriksen tryllebandt 60.000 tilskuere på Wembley i Tottenhams 3-1-sejr over CSKA Moskva onsdag aften, skriver TV 2. 

Danskeren har på det seneste taget reavenche for en dårlig sæsonstart med to gode præstationer mod henholdsvis Chelsea og Swansea i Premier League. Onsdag kom kulminationen så. 

Langt de fleste medier er enige om, at Christian Eriksen onsdag aften var blandt de absolut bedste på Wembley. 

Her er et udpluk fra forskellige medier:

Goal: 4/5 

- Uden tvivl banens bedste spiller. Han var arkitekten bag begge Tottenhams mål i første halvleg, og han stod bag et hav af chancer. Fantastisk kreativ i angrebet, dominerende på bolden, og alt hvad han rørte ved blev til guld. 

ESPN: 9/10

- Han er tilbage på sit højeste. Danskeren var arkitekten bag begge Tottenhams mål, og han sørgede for mange andre chancer, imens han også selv var tæt på et par gange. Hans arbejdsmoral var også fantastisk. 

TeamTalk: 9/10

- Han har været meget igennem i denne sæson, men danskeren leverede en opmuntrene indsats på Wembley. Hans dødbringende afleveringer voldt særligt CSKA Moskvas forsvar problemer. 

Eurosport: 9/10

- Efter en sløv start på sæsonen, ser danskeren ud til at være tilbage på sit bedste niveau. Kreativ tankegang og sulten efter at skabe kaos i CSKA Moskva-forsvaret. Han producerede en række tryllebindene afleveringer og var uheldig med ikke at få sit navn på måltavlen.

SkySports: Ingen karakter 

- Det var uden tvivl hans bedste præstation i sæsonen i onsdagens 3-1 sejr over CSKA Moskva. Dele Alli og Harry Kane var målscorerne, da Spurs sikrede sig pladsen i Europa League, men det var Eriksen, som bandt det hele sammen. 

Tottenham sikrede sig med sejren en plads i forårets knockout-kampe i Europa League, men først gælder storkampen mod Manchester United på søndag. 

Oversigt

    Oversigt