Fynsk cykelstjerne vinder fornem pris

Det danske banelandshold med fynske Lasse Norman Hansen fik mandag tildelt den største pris ved showet Danish Bike Award.

Europamestre. Verdensmestre. Og OL-medaljevindere.

Der var hård kamp om prisen som Årets profil, da den største pris ved Danish Bike Award mandag skulle tildeles.

Dansk cykling har nemlig haft et jubelår med flere flotte præstationer af eksempelvis Jakob Fuglsang, Amalie Dideriksen og Annika Langvad.

Det blev dog ingen af de tre, der vandt prisen. I stedet faldt valget på banelandsholdet med den fynske cykelrytter Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Casper Folsach.

Ved OL i august vandt de bronze i 4 x 1000 meters holdforfølgelsesløb.

Af andre nævneværdige priser ved Danish Bike Award kan det siges, at Amalie Dideriksen blev årets landevejsrytter, Christopher Juul-Jensen blev årets hjælperytter, mens Brian Holm kom i Hall of Fame.

Oversigt

    Oversigt