Fynsk minister kom til royal fest i sin brudekjole

Alle ankom i deres fineste skrud til royalt gallataffel, men Mai Mercado havde på mange måder aftenens fineste kjole på - nemlig sin brudekjole.

Der var både blonder, silke og tyl på kjolerne, da der blev afholdt gallataffel på Christiansborg Slot tirsdag aften. 

I anledning af det belgiske regentpars besøg i Danmark, havde det danske kongehus inviteret Regeringen og en række særligt indbudte gæster med til gallataffel, og som det sig hør og bør, var gæsterne trukket i deres stiveste puds. 

"Man kan aldrig have en dårlig dag i sin brudekjole"

Det gjaldt især Mai Mercado, der var iført intet mindre end sin brudekjole. 

- Mai Mercado er i sin brudekjole, som hun fik syet for tre år siden, som er blevet farvet og har fået taget lidt at slæbet af, og så bruger hun den så igen i dag. Og jeg har det sådan: Man kan aldrig have en dårlig dag i sin brudekjole, så jeg synes, det er rigtig fin brug af den her, siger kjoledesigner Jesper Høvring, der var med til at kommentere aftenen i studiet på TV 2. 

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) blev gift med Christopher Mercado i Odense Domkirke i 2014, og dengang var kjolen naturligvis hvid, men siden har hun altså farvet den og kortet noget af slæbet. 

Mai Mercado er medlem af det Konservative Folkeparti og Danmarks Børne- og Socialminister. Tirsdag ankom hun til gallataffel på Christiansborg Slot med sin mand, Christopher.
Mai Mercado er medlem af det Konservative Folkeparti og Danmarks Børne- og Socialminister. Tirsdag ankom hun til gallataffel på Christiansborg Slot med sin mand, Christopher.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Det belgiske regentpar besøger Danmark

 

 

 

Oversigt

    Oversigt