- Hvis Eriksen havde tatoveringer, havde vi kun talt om ham

Christian Eriksens sene sejrsmål for Tottenham i aftes er godt betegnende for danskerens fremragende sæson. Han storroses i hele England dagen efter.

Et præcist hug fra den giftige højrefod har bragt Christian Eriksen i overskrifterne igen i de engelske medier.

Danskeren scorede kampens eneste mål, da han med 12 minutter igen bragte Tottenham foran med 1-0 mod Crystal Palace. Dermed hænger London-klubben stadigvæk på i titelræset.

Eriksens præstation og afslutning bliver hyldet i de engelske medier dagen efter, hvor især Sky Sports Jamie Redknapp ikke holder igen med de positive vendinger.

- Havde han haft tatoveringer og en anden frisure, havde vi kun talt om ham. Han ser ud som en sød dreng. Hvis han gjorde noget anderledes, som for eksempel at lave en skør jubelscene, ville vi snakke om ham, siger Sky Sports ekspert Jamie Redknapp ifølge The Express.

- Han er stadig kun 25 år. Han er ikke engang på toppen af sin karriere. Han er sådan en talentfuld spiller, og på grund af alle spillerne omkring ham, får han ikke alt den ros, han fortjener. Når det kommer til ’fodboldhjerne’, er han deroppe med De Bruyne og alle de andre. 

Derudover får danskeren karakteren 9 ud af 10, hvilket er højst af alle, samt Man of the match-titlen.

- Eriksen producerede det eneste, som bare havde en lille smule kvalitet i en kamp, som ikke var køn. Han affyrede et vidunderligt skud fra lidt under 30 meter, som gik ind i det nederste hjørne med 12 minutter igen, skriver Sky Sports.

- Der var ikke meget kvalitet i spillet, og Chelsea måtte have tænkt, at en hul på seks point var hjemme – lige indtil Tottenhams store dansker producerede et øjebliks magi efter 78 minutters spil. Han trak sin højre fod tilbage og lavede et udsøgt skud, som slingrede i hjørnet.

Christian Eriksen er den spiller, sammen med Swanseas Gylfi Sigurdsson, som har lavet fleste assists siden 1. januar i år. Det er blevet til syv målgivende afleveringer.

Også hos Daily Mail er der rosende ord at finde. Her får danskeren ligeledes den højeste karakter af alle, 8 ud af 10, hvor Eriksens skud især er i fokus. 

- Med ingenting at tabe gav Eriksen den et skud. Øjeblikket krævede ekstreme metoder, og det var netop det, som Eriksens forsøg omkring 30 meter ude var. Tottenhams Toby Alderweireld og Kyle Walker havde allerede forsøgt, men deres bedste formåen var ikke nok. Derimod klinede Eriksens forsøg sig ind langs med stolpen.

- Det var ikke det mest kraftfulde forsøg.Bolden røg ikke op i de øverste hjørner, eller efterlod målmanden chokeret. Det gjorde bare sit job, men hvilket job. Skuddet var en overraskelse. Og det var netop det, som gav Tottenham sejren, skriver Daily Mail.

Når vi kigger på 2017, er der kun fire spillere, som har lavet flere mål sammenlagt med assists end danskeren. Det er Romelu Lukaku samt danskerens holdkammerater i Tottenham, Harry Kane og Dele Alli.

Hos The Telegraph bliver han ligeledes kåret til kampens spiller, hvor de understreger, at danskeren har taget skridtet op. 

- Danskeren præsterede faktisk bedre I nederlaget til Chelsea i FA Cup-semifinalen, men hans sublime forsøg fra næsten 30 meter ude, gav Tottenham troen på Premier League-titlen tilbage.

- Eriksen har været fantastisk for Spurs i denne anden halvdel af sæsonen, og vi har måske ikke set ham på toppen endnu, skriver de.

The Express skriver ligeledes, at danskerens mål holder London-klubben inde i jagten på førerholdet fra Chelsea.

- Christian Eriksen havde kun et skud tilbage til sig. Uheldigvis for hjemmeholdet drev skuddet fra den kreative dansker ind i målhjørnet, og dermed gav han Tottenham ny tro i jagten på Chelsea, 

Chelsea fører lige nu Premier League med 78 point, imens Tottenham er på andenpladsen med 74 point.

Oversigt

    Oversigt