Året er 1969. Foråret er kommet til Odense. På Danmarks største byggeplads i den nye bydel Vollsmose zigzagger en flyttebil sig ind og ud mellem gravkøer og asfaltmaskiner.
Flyttebilen parkerer foran Lærkeparken 148. De sparsomme møbler i bilen tilhører Marthine Boÿsen. Hun er 27 år, nyligt fraskilt og en af de første beboere, som skal flytte ind i de nye boliger i Vollsmose.
- Det var en stor dag. Jeg glædede mig til at få mit eget sted til mig og børnene efter skilsmissen. En ny begyndelse. Men også starten på en hård tid, hvor vi måtte leve på en sten, fordi vi faktisk ikke havde råd til at betale huslejen på 707 kroner. Det var rigtig mange penge dengang, fortæller Marthine Boÿsen.
Hun tog en uddannelse, fik styr på økonomien og har arbejdet som kontorassistent i både det private og offentlige. I dag er hun 75 år, pensionist og bor stadig i den lejlighed i Lærkeparken, hun flyttede ind i for snart 49 år siden.
Løkke: Ghettoer skal afvikles
I den her uge kom Vollsmose i fokus, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale slog fast, at ghettoerne i Danmark skal afvikles helt.
- Vi skal ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:
- Når jeg besøger for eksempel Vollsmose, er magtesløsheden og isolationen desværre den samme, som da jeg var der sidst. Ja, måske endda værre.
- Hvad får Løkke sin overfede hyre for?
En politisk udmelding, der får Marthine Boÿsen helt op i det røde felt:
- Nu må det simpelthen stoppe. Det er ren og skær valgflæsk, når statsministeren beskidtkæfter os herude. Han er kun med til at forstærke problemerne ved at fortælle alle de løgne. Han tager 10.000 mennesker i Vollsmose som gidsler, når han siger, at han vil afvikle ghettoerne. Hvad har han tænkt sig, der skal ske med os?
Marthine Boÿsen mener, at det er politikerne selv, der har ansvaret for, at danskerne er flygtet fra socialt belastede områder som Vollsmose.
- Hvad får Løkke sin overfede hyre for? At tage et ansvar, skulle jeg mene. Politikerne skulle for lang tid siden have ryddet op i rosset herude. Det er en lille gruppe familier, der skaber al balladen, som vi andre må lide under. Lars Løkke og hans kolleger har i årevis manglet rygrad, og nu spiller han pludselig med musklerne og vil rive vores hjem ned, siger hun og slår sin håndflade hårdt ned i sofabordet.
Ud af baggårdene
Vollsmose i Odense er et af de områder, der år efter år optræder på regeringens ghettoliste. Listen omfatter boligområder, der opfylder tre ud af fem kriterier. Kriterierne omhandler arbejdsløshed, etnicitet, kriminalitet, uddannelse og indkomst hos beboerne i et område på mindst 1000 indbyggere.
Da den socialdemokratiske borgmester Holger Larsen den 2. august 1966 tog det første spadestik til Vollsmose var målet et helt andet. Den nye bydel skulle tilbyde nogle af Odenses mest attraktive lejligheder - store, lyse og moderne.
Behovet for flere boliger i Odense opstod, da indbyggertallet i 1950 rundede 100.000 i Odense Kommune. Planen var at få folk ud af baggårdenes trange kår og ud i nye, moderne boliger med ordentlig plads.
Vollsmose skulle være en selvstændig ’satellitby’ for middelklassen med plads til ‘gode og lykkelige hjem’, som Holger Larsen udtrykte det i sin tale ved det første spadestik.
Middelklassen rykker ind
I de første år af den nye bydels levetid var det da også primært middelklassefolk som tømrere, murerarbejdsmænd, kontorassistenter og kommunalt ansatte, der bosatte sig i Vollsmose.
- Der var en masse snak om Vollsmose på det her tidspunkt. Det var nyt og spændende. Alle ville flytte herud, og man stod på venteliste i flere måneder for at få en lejlighed. Det var hypermoderne lejligheder med faciliteter som gaskomfur og køle-fryseskab. Noget, man slet ikke var vant til dengang, fortæller Marthine Boÿsen.
Allerede, mens boligerne stadig var under opførelse, ændrede udsigterne sig dog drastisk for bydelen. Oliekrisen i 1973 og gunstige skatteregler for husejere betød, at middelklassen ikke søgte mod Vollsmose som forventet. Folk var i langt højere grad fristet af at få deres eget række- eller parcelhus.
Det betød, at det efter få år var uhyre svært at få afsat lejlighederne i den nye bydel. Resultatet i midten af 70’erne talte sit tydelige, triste sprog: 400 tomme lejligheder – og et kæmpe butikscenter med en masse ledige lejemål.
I kølvandet på den udvikling ændrede beboersammensætningen i Vollsmose sig markant, fordi mennesker i bolignød i stigende grad fik anvist en af de mange ledige lejligheder i bydelen. For mange beboere blev det dermed ikke et aktivt tilvalg at bo i Vollsmose.
Tendensen blev forstærket op gennem 70’erne og 80’erne med ankomsten af borgere med anden etnisk oprindelse.
Kan ikke genkende Løkkes billede
En af dem, som dengang bosatte sig i Vollsmose, er den nu 64-årige palæstinenser Abu Sultan. Det meste af sit liv har han været på kontanthjælp, men har sideløbende arbejdet på flere frivillige integrationsprojekter - blandt andet med den lokale præst i Vollsmose.
Ligesom Marthine Boÿsen kan Abu Sultan slet ikke genkende Lars Løkke Rasmussens billede af, at udviklingen er gået den gale vej i Vollsmose.
- Vollsmose er et dejligt sted med mange kvaliteter og muligheder. Vi mangler kun én ting – flere danskere. Jeg synes, det er dumt og respektløst af politikerne at kalde Vollsmose en ghetto. Det tegner et grimt billede af vores område. Politikerne er selv med til at skabe problemet og skræmme danskerne væk, når de omtaler os på den måde, siger Abu Sultan.
Han vil gerne selv invitere danskerne til Vollsmose og har denne opfordring:
- Kom herud, og spørg efter mig. Så skal jeg nok give en rundvisning i vores smukke område og vise danskerne alle de fine muligheder og tilbud, der er herude. Vollsmose ligger i Danmark, og danskere er selvfølgelig mere end velkomne. Vi vil tage imod alle danskere med åbne arme og respekt, siger Abu Sultan.
Alle danskere er velkomne i vores bederum
Han fik for nogle år siden tilladelse til at indrette et bederum i et af de tomme butikslokaler i indkøbscenteret Center Øst.
På denne onsdag i januar er det omkring 50 kvadratmeter store lokale fyldt til sidste plads med muslimer af forskellig herkomst og alder.
- Det er ikke anderledes i bederummet, end det er i resten af Vollsmose. Alle danskere er velkomne til at komme ind og se, hvordan vi beder - og bede med, hvis de har lyst. Vi har stor respekt for andre menneskers religion, og personligt har jeg i 30 år arbejdet sammen med den lokale præst herude for at skabe forståelse og respekt mellem kristne og muslimer.
Abu Sultan mener, at boligforeningerne i Vollsmose har et stort ansvar for at få flere danskere til at flytte tilbage til bydelen med det blakkede ry.
- I stedet for med det samme at genudleje ledige lejligheder til udlændinge bør de gøre det mere attraktivt for danskere at vende tilbage til Vollsmose. Hvordan skal vi nogensinde blive integreret, hvis vi kun bor udlændinge herude? Politikerne og boligforeningerne må gøre en indsats for at sælge Vollsmose til danskerne – igen, mener Abu Sultan Maweid.
Skal bæres ud af Vollsmose
Tilbage i lejligheden på anden sal i Lærkeparken hos Marthine Boÿsen. Hun har ingen planer om at følge i fodsporene på de tusindvis af danskere, som i årenes løb har forladt Vollsmose.
- Jeg har et fantastisk forhold til mine naboer, der kommer fra vidt forskellige steder i verden. De er så søde og hjælper med at bære mine indkøbsposer op i lejligheden. Det er altid indvandrerne, som er hjælpsomme – ikke danskerne, siger Marthine Boÿsen og sender en kærlig, bestemt hilsen til Lars Løkke Rasmussen:
- Jeg elsker at bo i Vollsmose, og jeg skal ingen steder. Hvis Løkke vil rive Vollsmose ned, må han bære mig ud af min lejlighed først.
Kilder: Vollsmose Sekretariatet og Historiens Hus.
