I det fynske folks tjeneste

Journalister undersøger mysteriet om de forgiftede fynske fugle

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det kun "toppen af isbjerget" af forgiftede fugle, der bliver fundet og registreret.

I samarbejde med TV2.dk

De forgiftede havørne på Tåsinge er få af mange. Foto: DOF Fyn

De gråbrune fjer gik næsten i ét med de falmede efterårsblade i skovbunden på Tåsinge.

Alligevel var det et overvældende syn, der mødte en lokal borger, da han i september var på tur i det naturskønne område.

Ved foden af det træ, hvor områdets enorme havørne normalt havde rede, lå ådslerne af trætoppens beboere: Tre havørne, der senere viste sig at være forgiftede.

Dermed skriver de sig ind i en statistik, hvor mere end 60 fugle inden for de seneste ti år er blevet dræbt med gift. Ofte på og omkring store godser og slotte i Danmark.

Læs også Endnu en havørn fundet død: - Jeg troede ikke, det kunne bliver værre

Men hvem står bag, og hvorfor må de store bevingede væsner lade livet?

Det kastede Gravegruppen på TV 2 PLAY sig ud i at finde ud af, da journalist Thomas Skov bragte historien til bordet på ugens redaktionsmøde.

- Den havde ligesom det hele. Både true crime og Morten Korch-feeling, siger han.

Historien viste sig da også at være langt mere vidtrækkende, end journalisterne først troede.

Og de følgende dage bød på både farligt nervegift, nedbrudte ørne og en jagt på en helt bestemt skyttelærling, der selv har været med til at forgifte fredede rovfugle.

Nervegiften bag

Det stof, som rovfugle oftest bliver forgiftet med i Danmark, hedder carbofuran. En nervegift som lammer musklerne og vejrtrækningen hos den, der indtager det.

Ifølge Miljøstyrelsen er stoffet “ekstremt giftigt” - og det er ikke kun dyr, der kan ende med at lide under det.

- Det kræver ikke mere end en spiseskefuld at slå 20 børnehavebørn ihjel, siger Mariann Chriél, der er specialkonsulent i styrelsen.

Læs også Fyns Politi: Havørne blev dræbt med nervegift

Giftstoffet carbofuran er forbudt i EU siden 2008. Alligevel har der de senere år været en række eksempler på, at fredede rovfugle som ørne, musvåger og tårnfalke er blevet slået ihjel med giften.

De mange drab har skabt stor røre i Dansk Ornitologisk Forening, en forening for folk med interesse for fugle.

- Vi er jo forfærdede over, at vi hvert år finder døde rovfugle og andre fugle, som er blevet forgiftet. Det vil vi meget gerne have stoppet, siger Egon Østergaard, der er formand i foreningen.

Han vurderer, at det kun er “toppen af isbjerget” af forgiftede fugle, som rent faktisk bliver fundet.

Og ifølge formanden kan et af motiverne bag giftdrabene være, at nogen har set sig sure på de store rovfugle, fordi de kan finde på at angribe eksempelvis fasaner, som bliver opdrættet til jagtformål.

Så mens Thomas Skov var på tur med Egon Østergaard, gik Gravegruppens journalister Adina Ren og Cecilie Beck i gang med at forhøre sig om giftdrabene i miljøet. De ringede rundt til jægere og skytter, men der var ikke mange, der vidste noget om dødsfaldene.

Én person blev dog nævnt igen og igen: En skyttelæring, som i slutningen af 90'erne skulle have været med til at slå massevis af rovfugle ihjel under sin elevtid på et dansk gods.

Men han var ikke til komme i kontakt med.

 

Den første dom

13. november i år blev den første dansker dømt for at slå en fredet rovfugl ihjel med gift.

En 72-årig mand fik ved Retten i Roskilde 40 dages betinget fængsel for at have forgiftet en musvåge med netop carbofuran.

Læs også Yderligere tre havørne fundet døde: - Der er ingen tvivl om forgiftning

Motivet bag drabet skulle findes i en frustration, der havde vokset sig større og større hos manden, som i en lang årrække stod for at opdrætte fasaner på et gods.

Ifølge den 72-åriges eget udsagn var musvågen nemlig en stor plageånd, som spiste de fasankyllinger, der ellers skulle være sluppet ud og brugt til jagt. 

Derfor besluttede han sig for at gøre en ende på problemet én gang for alle og forgiftede den fredede rovfugl.

Flyvende pengebundter

I Danmark bliver der hvert år sat omkring 800.000 fasaner ud med det formål, at jægere og andre jagtglade mennesker kan skyde dem.

Og folk betaler gerne penge for at komme med på fasanjagt omkring de danske godser og slotte. Ofte koster det mellem 300 og 400 kroner at skyde én fugl.

Men før de fuldfede fasaner kan slippes løs, kræver det, at de overlever den første sårbare rejse af deres liv, hvor de som fasankyllinger er et udsat bytte for rovfugles glubende appetit.

Et problem, der tidligere - før rovfuglene blev fredet i 1967 - kunne løses ved at skytterne selv ryddede plageånderne af vejen. Det fortæller Poul ‘Skytte’ Nielsen, der har været skytte i mere end 60 år.

- Hvis rovfuglene kom og tog fasanerne, så var det jo svært ikke at gøre noget ved det. Men det er ikke lovligt mere, siger han.

Læs også Trods rekordår: Antallet af havørneunger falder på Fyn

I forsøget på at få fat på skyttelærlingen har Gravegruppen fundet frem til Poul 'Skytte' Nielsen, som har brugt størstedelen af sit liv indenfor faget.

Heller ikke han kunne dog lede journalisterne på sporet af skyttelæringen.

Men en dag fik Gravegruppen en sms fra en uventet kant.

01:00

Det vides endnu ikke, hvad havørnen er død af, men Dansk Ornitologisk Forening på Fyn frygter, at den er blevet forgiftet.

Luk video

- En pengemaskine

Efter utallige opkald til jægere over hele landet havde skyttelærlingen selv fået nys om, at Gravegruppen ledte efter ham.

Han ville gerne dele sin historie om dengang for 21 år siden, hvor han sagde farvel til det job, han siden barnsben havde drømt om, fordi han ikke kunne stå inden for fagets metoder.

Som skyttelærling skulle han læres op til at arrangere jagter, opdrætte vildt og forvalte naturen omkring et dansk gods.

Men jobbet var ikke, som han forventede.

- Opdrætning af fasaner og ænder til udsætning kun for at skyde, det har ikke noget med natur at gøre. Det er en pengemaskine, siger skyttelærlingen.

Han ønsker at være anonym, da han i dag er en del af et kriminelt miljø og lever i skjul. Derfor optræder han fortsat her under navnet skyttelærlingen.

Der gik ikke lang tid, fra den unge mand begyndte som lærling, til han første gang blev instrueret i at forgifte de rovfugle, der kredsede over godset, hvor han var ansat.

En død fasankylling blev sprættet op, og i brystet på den kunne giften carbofuran gemmes, før kyllingen i ly af nattens mørke blev lagt ud som lokkemad.

Sådan foregik det ifølge skyttelærlingen gennem hele hans oplæring - og det var en effektiv metode til at komme rovfuglene til livs.

- Vi tog ud om morgenen for at samle de døde fugle sammen, før hr. og fru Danmark fik sko på, så der ikke var nogen, der opdagede det. Vi kunne samle op til 20-25 forgiftede fugle om dagen, siger han.

Ifølge ham er de 60 forgiftede fugle, der officielt er fundet de seneste ti år, derfor kun en brøkdel af det samlede antal.

Efter et stykke tid begyndte de natlige aktioner dog at vække en tvivl hos skyttelærlingen, som ikke helt kunne forene sig med at påvirke naturen på den måde.

Men selvom han italesatte sine bekymringer over for den skytte, som lærte ham op, var der ifølge ham ikke megen hjælp at hente, lyder det.

- Du fik bare at vide, at hvis ikke du gjorde, som der blev sagt, så kunne du pakke dine ting og fise af, siger skyttelærlingen.

Det er mange år siden, han selv var en del faget. Alligevel har skyttelærlingen ifølge ham selv stadig kontakt til flere andre fra branchen, som fortæller, at drabene stadig foregår.

Læremester: - Han er fuld af løgn

Skyttelærlingens beretninger vækker dog ikke genkendelse hos hans gamle læremester, som TV 2 har været i kontakt med. Han afviser skyttelærlingens udlægning af sagen.

- Jeg vil overhovedet ikke stå til ansvar for, hvad han siger. Overhovedet ikke, siger han.

Så du afviser nogensinde at have haft carbofuran på dig eller at have instrueret en elev i at lægge det ud?

- Ja, jeg kan ikke acceptere noget som helst af det, han siger, for han er så fuld af løgn. Det vil jeg simpelthen ikke høre på. Det gør mig sur og bitter.

Han fortæller også, at du havde carbofuran i din arbejdsbygning dengang?

- Jeg har ikke noget af den slags, og jeg bruger ikke noget af den slags, afslutter han.

Du kan komme med bag om historien i programmet 'Gravegruppen' på TV 2 PLAY.

TV 2 er skyttelærlingen og læremesterens identitet bekendt.