Fredag eftermiddag klokken cirka 14.15 lød der et brag, da et passagertog fra DSB kørte ind i tunnelen under Storebælt.
Gnisterne føg, og der lød en skærende lyd af metal mod metal, har passager John Harmsen fortalt til B.T.
Derefter holdt toget stille, mens passagerne blev orienteret om, at toget havde ramt et stykke metal i sporet.
Nu er det bekræftet, at det var en metalplade, som toget påkørte i det østlige spor i retning mod Sjælland. Det fortæller souschef i Havarikommissionen, Bo Haaning, til TV 2 mandag aften.
- Der er sket det, at det forankørende godstog har tabt et stykke aluminium, som DSB-toget så påkører. Et stykke skrot fra en åben godsvogn, siger Bo Haaning.
DSB-toget fik kun kosmetiske skader ved uheldet, og lokoføreren kunne selv fjerne pladen fra sporet.
Implicerede parter skal undersøge forløb
Bo Haaning fortæller, at Havarikommissionen blev orienteret om uheldet fredag eftermiddag og siden har arbejdet på at indsamle data, så de kunne vurdere, om det er noget, som de skulle gå videre med.
Fejlen er sket på læssetationen. Uden for Danmark. Her har man glemt at putte net på godsvognen
Havarikommissionen har nu vurderet, at de ikke går videre med sagen, da man allerede er klar over, hvor fejlen er sket.
- Fejlen er sket på læssetationen. Uden for Danmark. Her har man glemt at putte net på godsvognen. Ligesom man gør, når man sikrer gods på sin biltrailer, siger Bo Haaning.
Derfor skal de to implicerede parter nu i gang med undersøge, hvordan fejlen kunne ske, hvorefter de skal sende resultatet til Havarikommissionen, fortæller Bo Haaning.
En af parterne er transportvirksomheden DB Cargo, der ejer det forankørende godstog. Her fortæller kommunikationschef Jan Wildau, at man allerede er i gang med at undersøge, hvor det er gået galt:
- Vi undersøger vores tog og kontakter alle de virksomheder, der havde vogne bag på vores tog, for at få et overblik over, om der er sket noget. Det kan godt være, at vi aldrig kommer det nærmere. Men vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at når virksomheder overgiver vogne til os, at de så også er sikret, som de skal være, siger Jan Wildau til B.T.
”Meget sjældent det sker”
Jan Wildau oplyste lørdag til avisen, at pladen formentlig vejede 10-20 kilo. Ifølge Bo Haaning er det ikke helt skudt forbi.
- Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, da pladen er meget krøllet sammen. Men den har nok været en til to meter, siger Bo Haaning.
Passageren John Harmsen fortalte til B.T, at tankerne hos ham selv og flere medpassagerer gik mod togulykken på Storebæltsbroen 2. januar, hvor en sættevogn fra en lastbil faldt af et godstog og ramte et DSB-tog. Otte personer mistede livet og 16 blev kvæstet.
Det er meget, meget sjældent, at et godstog taber gods.
Bo Haaning fortæller, at der ikke er nogen sammenhæng, og at sådanne episoder i øvrigt hører til sjældenhederne.
- Vi vurderer alle sager individuelt. Og nu har jeg været med i mange år, og det er da sket, at et godstog har tabt noget. Men det er meget, meget sjældent, at et godstog taber gods. Men så hører vi også om det, siger Bo Haaning.
Ifølge Bo Haaning sker det oftere, at der ryger dele af presenninger og småting fra vognene, der ender i sporene. Han sammenligner det med, hvad man kan finde i kanten af motorveje.
Efter ulykken på Storebæltsbroen i januar blev de såkaldte ’lommevogne’ fra DB Cargo suspenderet en overgang. Siden har en rapport slået fast, at det var en fejl i låsemekanismen af sættevognen på lommevognen samt kraftig vind, der fik sættevognen til at rive sig løs.