- Vi har fejlet som samfund.
Ordene kommer fra den nye rådmand for beskætigelse i Odense Kommune, Brian Nybro (SF). Han har netop set TV 2s optagelser med Vollsmose-beboeren Iman Hassan.
I de 19 år hun har boet i Odense-bydelen, har den somaliske kvinde sammenlagt været tilknyttet arbejdsmarkedet i ét år - og hun er nærmere reglen end undtagelsen.
I Danmark er syv ud af ti kvinder fra Somalia, Irak, Syrien og Libanon nemlig ikke i arbejde.
- Jeg må ærligt sige, at jeg er rystet. Det er bare ikke godt nok, at man har været her i 19 år på kontanthjælp, siger Brian Dybro til TV 2.
Skal tvinges i uddannelse
Vollsmose er optaget på den danske ghettoliste, blandt andet fordi at under halvdelen af beboerne arbejder eller er ved at tage en uddannelse.
Det er netop uddannelse, som Brian Dybro tror kan være løsningen på problemet.
Han ønsker, at kommunen skal have mulighed for at trække kvinderne i deres kontanthjælp, hvis ikke de begynder at uddanne sig, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet.
- Det er et tiltag, som jeg tror er tilrængt, og som kan bruges overfor de her kvinder, som har været mange år på kontanthjælp, siger han.
I dag er et påbud om uddannelse kun muligt for borgere under 30 år.
Sproget bliver en hindring
Det første skridt mod at få de ikke-vestlige kvinder i arbejde skal dog tages lang tid inden uddannelse, erkender Brian Dybro.
I den somaliske kvindeforening i Vollsmose står et andet problem nemlig tydeligt frem. Her taler ingen af de 11 fremmødte kvinder dansk.
Ifølge koncernchefen i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Kvolsgaard, skyldes det, at der ikke har været krav nok til indvandrerkvinderne.
- Det er meget tankevækkende at se, og jeg synes også, det er meget bedrøveligt at se, at der er så mange borgere, der er så langt væk fra arbejdsmarkedet og har været det i så lang tid, siger hun.
Den vurdering er rådmanden enig i – og han er klar til at indføre strengere krav. Det er ikke acceptabelt, at en borger efter 19 år i Danmark stadig ikke kan sproget, siger han.
- Vi skal følge kvinderne tæt og have hyppige samtaler, som handler om job og uddannelse, siger han.
- Vi skal ind og arbejde med kvindernes danskkundskaber - her er det nærliggende at sende dem ud i virksomhedspraktik og samtidig give dem danskundervisning. På den måde får de også en tilknytning til arbejdsmarkedet, siger han.
Krav hjælper
Integrationskonsulent Ahmet Demir har arbejdet med indvandrerfamilier i 35 år, og hans erfaring er, at det er tydelige, konsekvente krav, der virker - og den indsats skal begynde så snart familierne slår sig ned i Danmark.
- Jeg oplever, at vi snakker om problemerne, men det generelle billede er, at vi ikke gør nok ved det, siger han til TV 2.
Med henvisning til den somaliske Iman Hassan har han en konkret idé til, hvordan kommunerne bør gribe problemet an i fremtiden.
- Jeg tænker, at da hun landede i Danmark, så skulle man have banket på døren og sagt: "Det her er spillereglerne i Danmark. Det her er en pakke, og en del af den pakke er, at du skal lære det danske sprog".
Brian Dybro håber på en lovændring fra Christiansborg, der kan gøre uddannelsespålægget muligt - resten af stramningerne vil kommunen nu kigge på.
- Løsningerne her er ikke nemme, det tror jeg er tydeligt for enhver, der ser det her indslag, siger han.