Stigende boligpriser er nu også en realitet i de områder af provinsen, hvor det ellers tidligere har været svært at tiltrække nye købere.
Det gælder blandt andet flere fynske kommuner, viser en gennemgang, TV 2 har lavet på baggrund af nye tal fra Boligsiden.
For et år siden var kvadratmeterprisen på villaer og rækkehuse i 19 af landets 98 kommuner faldet i løbet af en 10-årig periode. Men 2020 har givet provinskommunerne vind i sejlene, og i over halvdelen af kommunerne er boligpriserne nu nået over det niveau, de lå på i 2010.
Faktisk er priserne steget i 17 af de 19 kommuner det seneste år.
Det er en glædelig nyhed, hvis man spørger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
- Vi kan se en blomstrende interesse for de landligt beliggende områder, og vi håber virkelig den udvikling fortsætter, fordi den er til gavn for alle danskere og vores økonomi, siger hun.
Selvom vi er på vej i den rigtige retning, er der stadig stor forskel på boligmarkedet i land og by.
Markant højere boligsalg
En af de ting, der har sat skub i prisstigningerne i provinsen, er boligsalget.
De seneste fem år er antallet af solgte villaer og rækkehuse steget med gennemsnitligt 60,8 procent i de 19 provinskommuner, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet på 40,2 procent.
Det viser beregninger, TV 2 har foretaget på baggrund af data fra Boligsiden.
15 af de 19 kommuner ligger over landsgennemsnittet, og på Langeland er salget steget med hele 180,4 procent.
Ifølge Lise Nytoft Bergmann giver de tal rigtig god mening.
- Efter finanskrisen oplevede mange yderkommuner længe et stort dyk i salget, hvorimod de store byer hurtigere kom på fode igen. Det er ved at udligne sig nu, siger hun.
Fortsat ulighed mellem land og by
Selvom storbyerne er blevet overhalet indenom af provins-kommunerne, når det kommer til boligsalg, er der stadig stor ulighed mellem land og by.
Ifølge Lise Nytoft Bergmann søger mange fortsat mod de store byer, og det er også her, man ser de helt store prisstigninger.
Det har konsekvenser.
- Det påvirker sammenhængkraften og arbejdsmarkedet negativt, at der ikke er en mere lige fordeling mellem land og by, siger boligøkonomen.
Hun forklarer, at det kan stille familier bosat i yderkommuner ringere end andre, fordi det her er sværere at komme af med sit hus og sværere at låne penge.
- Der er altså et stykke vej endnu, men de nye tal viser en positiv udvikling, siger Lise Nytoft Bergmann.