Det er jo fantastisk, hvad de gjorde. Det vil aldrig forsvinde
En tidlig januarmorgen i 1991 lagde Mogens Pedersen sig ind på bagsædet af en hvid stationcar.
Gemt i to sammensyede postsække og omgivet af benzindunke begyndte hans flugt fra Bagdad. I 19 timer lå han i sækken, mens bilen kørte gennem ørkenen mod Jordan.
- Det er lige så slemt, som man kunne forestille sig at komme ned i den mørke sæk. Jeg lå på et hårdt metalunderlag i en bil og havde svært ved at trække vejret samtidigt, og så havde jeg, jeg ved ikke hvor mange hundrede liter benzin stablet omkring, fortæller Mogens Pedersen i "Go’ morgen Danmark".
På forsædet sad Mads Sandau, Tine Astrupgaard og hundehvalpen Saddam. De var kommet til Irak med det ene formål at få Mogens Pedersen hjem til Danmark.
De tre hovedpersoner fortæller nu om befrielsesaktionen, som de har vægret sig mod at tale åbent om de seneste 30 år. Især Mogens Pedersen har været bange for konsekvenserne.
En udsendelse der endte galt
Mogens Pedersen var attaché på ambassaden i Kuwait, da Saddam Hussein 2. august 1990 invaderede Kuwait og dermed startede Golfkrigen.
Sammen med omkring 100 andre danskere blev han kørt til Iraks hovedstad Bagdad, hvor han fik frataget sit pas. Mens månederne gik, fik de andre danskere lov til at forlade landet, men Mogens Pedersen blev nægtet udrejse.
De irakiske myndigheder anerkendte ikke hans diplomatiske status, og den dengang 39-årige dansker var derfor fanget i Irak.
I kampen for at få Mogens Pedersen hjem sendte Udenrigsministeriet specialisten Mads Sandau og kommunikationseksperten Tine Astrupgaard til landet.
- Det var først, da Mads og Tine kom derned, og Mads havde samtaler med det irakiske udenrigsministerium på højt plan, at vi fandt ud af, at det ikke var i småtingsafdelingen, det, de havde på mig, fortæller Mogens Pedersen.
Mogens Pedersens telefon var angiveligt blevet aflyttet af det irakiske regime, uden at han vidste det.
Efter flere mislykkede diplomatiske forsøg på at få Mogens Pedersen til Danmark, fik Mads Sandau og Tine Astrupgaard frie hænder til at forsøge på at befri Mogens Pedersen.
- Jeg havde rekognosceret i Irak både nordpå og sydpå og østpå og havde derfor en idé om nogle detaljer, som vi så kunne bruge til vores plan B, og det var at få Mogens ud, lyder det fra Mads Sandau.
Hundehvalp, nål og tråd
Da Mads Sandau og Tine Astrupgaard havde besluttet sig for, at Mogens Pedersen skulle smugles ud, gik de igang med planlægningen.
- Vi får Mogens sat i gang med at gå ud på markedet og finde en nål, der er stor nok til, at han kan sy to diplomatsække sammen, for vi har ikke sække, der er så lange, at Mogens kan ligge i dem, husker Tine Astrupgaard.
Derudover begyndte de at samle benzin i dunke for at forberede sig til turen gennem ørkenen.
Og så var der hundehvalpen Saddam, som fik en særlig rolle, da de to forberedte sig på de mange checkpoints, de skulle have Mogens Pedersen igennem.
Hundehvalpen havde de taget med for at kunne tale sammen uden at blive opdaget, fortæller Tine Astrupgaard:
- Når man talte med hundehvalpen, så kunne man jo faktisk tale med Mogens i stedet for.
Og selvom man udefra måske kunne synes, at det var mærkeligt at tale til en hvalp, kunne det dog forklares.
Med hunden på forsædet gjorde de sig klar til at køre Mogens Pedersen ud af Bagdad og i sikkerhed i Jordan.
- Vi stoppede lige uden for grænsen. Da vi kørte ind på den irakiske grænse, var det et spørgsmål om, at man lige siger: "Okay, fint. Showtime, så er det nu". Så sætter man alt ind på det, og så er det ligesom det, man er fokuseret på, fortæller Tine Astrupgaard om timerne inden befrielsen.
Tvivlede aldrig
Efter 19 timer i frygt på bagsædet kunne Mogens Pedersen ånde lettet op. Især de mange checkpoints var nervepirrende for ham.
- Når vagternes geværer rasler mod vinduerne, eller de stikker hovedet ind og begynder at tale med Mads sådan 20 centimeter fra mit hoved, så forestillede jeg mig en forfærdelig masse ting, og så kræver det viljestyrke ikke at flå sækken op og bare komme væk derfra, fortæller han.
Men frygten blev aldrig afløst af tvivl for Mogens Pedersen:
- Jeg tvivlede aldrig nogensinde. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at de var så overbevisende, at jeg slet ikke satte spørgsmålstegn ved, hvad det var, vi havde gang i dér. Det nytter ikke, at de sætter livet på spil, hvis jeg ikke er all in, siger han.
I dag har han bearbejdet oplevelsen, og efter han kom hjem, fortsatte han sit liv som diplomat i Australien.
Og det var netop på grund af jobbet i Australien, at han ikke har fortalt om episoden indtil nu. Mogens Pedersen har nemlig frygtet for, hvilke konsekvenser det kunne få for ham at stå frem med historien.
Men i dag er han stadig meget taknemmelig for, at Tine Astrupgaard og Mads Sandau satte deres liv på spil for at befri ham.
Det er blandt andet derfor, han nu deler historien.
- Jeg har fået lov til at genoplive nogle af de varme følelser, jeg fik, blandt andet til mine to redningsfolk. Det er jo fantastisk, hvad de gjorde. Det vil aldrig forsvinde, siger Mogens Pedersen.
Se hele interviewet med Mogens Pedersen, Mads Sandau og Tine Astrupgaard på TV 2 Play