Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om en vinterpakke til de hårdt pressede sygehuse.
På TV 2's foranledning har sundhedsøkonom regnet på, hvordan sådan en vinterpakke kan skrues sammen, og han er landet på løsninger, der alt efter hvad regeringen vælger at ende på, vil koste det offentlige mellem én og tre milliarder kroner.
- Det er en svær øvelse at lave. Men der synes at være en forståelse af, at det skal være sygehusvæsenet og ikke det, der ligger i lokal praksis, der skal hjælpes. Der var i 2020 123.000 ansatte i sygehusvæsenet, og det regner vi også med der er i 2021, siger Jes Søgaard om forudsætningen for hans beregninger.
Det er sygeplejerskerne, der især har presset på for økonomiske forbedringer.
- Der er 40.000 sygeplejersker på sygehusene. Hvis vi nu giver dem 4.000 kroner om måneden i overtidsbetaling de næste seks måneder, vil det i alt koste 970 millioner kroner, siger Jes Søgaard.
Dermed er den ene milliard rundet.
- Hvis man også vil tilgodese andet plejepersonale, som for eksempel sosu-erne, er der 27.000 af dem i sygehusvæsenet, og hvis vi laver det samme regnestykke for dem, lander vi på 648 millioner kroner, siger Jes Søgaard.
Kan vælge frontpersonale
Dermed vil beløbet kunne runde de 1,6 milliarder kroner.
Men indenfor rammen kan det for eksempel være, at regeringen og partierne vælger en løsning, hvor kun det plejepersonale, der har den direkte kontakt med patienterne, får en overtidsbetaling på 4.000 kroner om måneden det næste halve år. Så kan beløbet f.eks. halveres til 0,8 milliarder kroner, forklarer Jes Søgaard.
Vælger regeringen og de politiske partier en løsning, hvor også jordemødre og kardiologer tilgodeses, vil det koste yderligere 400 millioner kroner, dem er der 16.000 af. Føjer man til den gruppe andre akademisk ansatte i sygehusvæsenet - i alt 20.000 - ryger der yderligere 500 millioner kroner på, og så runder man de 2,5 milliarder kroner.
- Der er meget elastik i det her, for vælger man også at tilgodese f.eks. dem, der skal administrere det her, eksempelvis medlemmerne af Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF), kan man runde de tre milliarder kroner, siger Jes Søgaard.
Han understreger, at der er mange muligheder inden for rammen.
- Man kunne lave en god pakke for én milliard kroner. Men det er vigtigt, at man også tænker et langtidsperspektiv ind for sygeplejerskerne i det her, siger Jes Søgaard.
EL ønsker pakke til to milliarder
På Christiansborg, hvor partierne forhandler med regeringen om vinterpakke, vil regeringens ene støtteparti, De Radikale, ikke sætte beløb på, hvad de ønsker som rammebeløb. SF kræver en pakke til én milliard kroner, mens regeringens tredje støtteparti, Enhedslisten (EL), kræver et beløb på to milliarder kroner.
- Vi presser massivt på for at få en ordentlig akutpakke til sygehusvæsenet. Vi står over for en meget, meget hård vinter, og det er vigtigt for os at få et godt resultat, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for EL.
- Vi mener, der skal et ordentligt beløb til for at få et mærkbart løft til de medarbejdergrupper, der lige nu flygter på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold. Vi siger, der skal to milliarder til for at få et ordentligt akutløft her og nu, siger Mai Villadsen.
Hun peger på, at der udover akutpakken også skal kigges på forholdene på den lange bane for flere faggrupper.
