I det fynske folks tjeneste

TV 2 erfarer: Landsdækkende restriktioner bliver forlænget

TV 2 erfarer fra flere kilder, at de nuværende restriktioner, som gælder til og med 3. december, vil blive forlænget i to uger.

I samarbejde med TV2.dk

Grafik: Michel Bondo

Danmark vil fortsat være lukket ned frem til 17. januar.

De restriktioner, der gradvist er blevet rullet ud landet over siden midten af december, bliver forlænget to uger, så de nu gælder frem til 17. januar.

Det erfarer TV 2 fra flere kilder.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har til eftermiddag genoptaget et møde med Folketingets sundhedsordførere og sundhedsmyndighederne, og her skal han have orienteret om regeringens beslutning.

En forlængelse af restriktionerne betyder blandt andet, at alle skoleelever fortsat vil være hjemsendt og i stedet modtage fjernundervisning.

Desuden skal følgende virksomheder fortsat skal holde lukket frem til 17. januar:

  • Alle restauranter, barer, kulturliv
  • Alle storcentre og øvrige butikker med undtagelse af apoteker og supermarkeder.
  • Liberale erhverv som for eksempel frisører

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag aften klokken 19 indkaldt til pressemøde om covid-19-situationen i Danmark. Her er det forventningen, at hun blandt andet vil uddybe baggrunden for forlængelsen af de gældende restriktioner.