Tiltalt for vanrøgt af sit eget barn: Hvad er Münchausen by Proxy?

Onsdag afholdes tredje retsmøde i sagen om den fynske 24-årig kvinde, der sidder anklaget for mishandling af sin søn. Kvinden opfylder kriterierne for syndromet Münchausen by proxy.

En 24-årig mor sidder tiltalt for medicinsk mishandling af sin lille søn i retten i Odense.

Ifølge anklageskriftet har hun op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin og påført ham yderligere skade - blandt andet ved to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.

Moderen opfylder kriterierne for syndromet Münchausen by proxy.

Det sagde anklager Maria Blomsterberg, der præsenterede sagen i retten.

Münchausen by proxy beskriver en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.

- Det er typisk, men ikke altid, med barn som offer og typisk med mor som krænker, sagde anklageren.

Men hvad ligger bag syndromet Münchausen by proxy, hvis man vil et spadestik dybere? TV Midtvest har i forbindelse med en tidligere sag talt med to eksperter om det sjældne fænomen.

Er ofte uddannede indenfor sundhedsområdet

Psykolog Merete Reimer Jensen har været med til at udrede kvinder med sygdommen. Hun fortæller at personer med lidelsen ofte har en uddannelse indenfor sundhedsområdet.

- Det er mødre, der kan holde til det mest utrolige. Plejepersonalet kan give anerkendelse og udtryk for, at de selv ville være bukket under i samme situation. Som mor høster man rigtig meget anerkendelse for den måde at være mor på. De er meget optagede af barnet som det syge barn, hvor andre mødre jo er optaget af, at barnet skal blive raskt. De er optagede af at fortælle om sygeperioder.

- Vi ved, at adfærden er bevidst. Mødrene ved, hvad de gør, og hvornår de gør det. Men hvorfor de gør det, det ved de ikke, siger Merete Reimer Jensen.

Fakta: Tre grader af Münchausen by proxy

Opmærksomheden er vigtig

Ifølge overlæge Karin Lassen er den opmærksomhed, moderen får under barnets sygdomsforløb, en væsentlig faktor. 

- På en eller anden måde trives de med den omsorg og anerkendelse, der ligger i at have et sygt barn.

- De får stillet et behov for ros, anerkendelse og accept af dem som værende en god mor. Og det er der nogen, der har større behov for end andre. Og hvis man har en svag eller ukærlig opvækst, så kan man have et større behov, forklarer Karin Lassen.

Kan barnet få et normalt forhold til sin mor igen?

Eksperterne fortæller, at den medicinske børnemishandling typisk ikke stopper før barnet er blevet stort nok til selv at sige fra, eller nogen griber ind.

Relationen mellem barn og mor er helt grundlæggende forstyrret, forklarer de. Så kan barnet nogensinde få et normalt forhold til sin mor igen?

- Det kræver jo i hvert fald, at en mor står ved, hvad hun har gjort, og at mor og barn får hjælp til at få talt om det, siger Merete Reimer Jensen.

- Er de (personer med sygdommen, red.) ligeglade med deres børn? Det tror jeg ikke, man kan sige. Jeg ved fra nogle amerikanske beskrivelser, hvor børnene er døde, at de så er blevet kede af det. For det var ikke en del af planen.

Overlæge Karin Lassen fortæller, at et skadet barn på sigt vil kunne få tilliden til moderen tilbage på trods af mishandlingen.

- Når børnene bliver større, og de lærer at sige fra, så er der ikke noget i vejen for, at de kan se deres mor igen. Det starter ofte med et overvåget samvær, så relationen kan bygges op igen, siger hun og tilføjer:

- De fleste børn elsker deres forældre med de fejl og mangler, de måtte have. Så det ville også være synd for børnene, hvis de ikke skulle se deres forældre igen.

Retssagen fortsætter onsdag

I sagen om den fynske kvinde, der er tiltalt for vanrøgt af sit barn, afgav kvinden selv forklaring 11. juni i retten i Odense.

Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede hendes liv tidligt.

Anklager Maria Blomsterberg spurgte blandt andet tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine for at undgå ting, hun ikke havde lyst til.

- Jeg havde hovedpine konstant, svarede tiltalte. 

Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast. 

- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarede kvinden.

Ved onsdagens retsmøde skal der afhøres vidner i sagen.

I retten i Odense er en 24-årig kvinde tiltalt for at have opdigtet symptomer hos sin søn og for at have sprøjtet urin ind i sønnens blodbaner. Kvinden opfylder kriterierne for Münchausen By Proxy. Sagerne er sjældne, men i 2017 var der en lignede sag i Skjern. Her blev en kvinde dømt  for at tappe sin søn for blod.

Oversigt

    Oversigt