Angst og depression rammer patienter efter hjertestop

Flere overlevere af et hjertestop får psykiske mén. Et nyt forskningsprojekt skal hjælpe patienterne bedre videre i livet.

 Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun træthed og hukommelsessvigt, som kan ramme de danskere, som overlever et hjertestop uden for sygehuset.

Et hjertestop kan også resultere i angst, PSTD eller depression. Det skal et nyt forskningsprojekt på Aabenraa Sygehus nu kortlægge. Hvert år rammes 5.400 danskere af et hjertestop uden for sygehusene.

- Når man overlever et hjertestop, så går der mange tanker i gang hos patienterne. Hvorfor har jeg fået et hjertestop, hvordan kommer jeg til at leve fremover og kan det ske igen?, fortæller læge Janna Maria Borg på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aabenraa Sygehus, som står bag projektet.

Læge Janne Maria Borg oplever i sit arbejde med hjertestoppatienter, at både patienter og pårørende kan opleve store psykiske mén efter et hjertestop. Foto: Hans Lausten.
Læge Janne Maria Borg oplever i sit arbejde med hjertestoppatienter, at både patienter og pårørende kan opleve store psykiske mén efter et hjertestop. Foto: Hans Lausten.

Et sundere Syddanmark

Ifølge Janna Maria Borg kan den psykiske påvirkning skyldes, at patienterne kommer så tæt på døden. Selvom der de senere år er flere, der overlever et hjertestop uden for sygehuset, så er overlevelsesraten i dag kun 16 procent. Og det er ikke altid patienternes psykiske tilstand, der kommer i første række, når patienten hastes til sygehuset.

- Der sker rigtig mange ting. Vi skal have fundet ud af, hvorfor patienten har fået et hjertestop, så det fysiske er rigtig meget i fokus, siger Janna Maria Borg.

Familie og pårørende rammes også

På Afdelingen for Hjertesygdomme på Aabenraa Sygehus oplever de, at patienternes familie og pårørende også påvirkes psykisk.

- Patienterne er ofte ikke ved bevidsthed, så de pårørende oplever episoden på en hel anden måde. Jeg ser, at de er mere påvirket psykisk efterfølgende, fortæller Janna Maria Borg.

I forskningsprojektet vil forskerne interviewe patienter, der har overlevet hjertestop, og undersøge, hvor mange af patienterne og deres pårørende, som påvirkes psykisk.

Håbet er i sidste ende at lave et sygeforløb, så patienter og pårørende får hjælp til at håndtere livet efter hjertestop uden psykiske mén.

- Vi skal sørge for, at patienter og pårørende bliver fulgt så godt som muligt, og at problemerne bliver opsporet tidligere, før det går alt for galt, siger Janna Maria Borg.

Faktaboks

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt